torsdag

RUGBRØDSLAGKAGE MED HINDBÆRSYLTETØJ

Gammeldags rugbrødslagkage med hindbærsyltetøj stammer fra det sønderjyske, hvor man er kendt for sine store kaffeborde, især tidligere. Kombinationen af rugbrød, hindbærsyltetøj og flødeskum er himmelsk og kan anbefales til en god kop kaffe.

Rugbrødslagkage findes i flere varianter, hvor kakao kan erstattes med kanel og hindbærsyltetøj kan erstattes med kagecreme. Kagen er pyntet med flødeskum og revet chokolade.
 

RUGBRØDSLAGKAGE MED HINDBÆRSYLTETØJ

1/4 kg sukker
3 tsk bagepulver.
4 æggeblommer
100 g nødder
125 g revet rugbrød
4 stiftpiskede æggehvider
1 spsk mel
hindbærsyltetøj
flødeskum
revet chokolade

Rør sukker og æggeblommer, tilsæt rugbrødsrasp (revet rugbrød), mel, kakao og bagepulver. De piskede æggehvider vendes i sammen med nødderne. Dejen fyldes i 3 velsmurte forme og bages i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Bundene lægges sammen med hindbærsyltetøj og pyntes med flødeskum og chokolade.

Spise med Mormor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.