Viser opslag med etiketten SKÆREKAGER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten SKÆREKAGER. Vis alle opslag

torsdag

HVID AMERIKANSK DAMEKAGE

Hvid amerikansk damekage, lanceret af Madam Mangor for hen ad et hundrede år siden. Gengivet i original udgave fra Mangors hånd.


HVID AMERIKANSK DAMEKAGE

4 lod (13 kv.) afklaret smør (62,52 g)
3 spsk. rosenvand
så meget sukker, som 4 æg vejer
6 velpiskede æggehvider
så meget mel, som 3 æg vejer

Afklaret smør røres med rosenvand og så meget sukker, som 4 æg vejer. Deri røres de stiftpiskede æggehvider og til sidst drysses så meget mel, som 3 æg vejer deri, og der røres sagte om.

Dejen fyldes i en smurt form og bages ved jævn ild, så at den ikke for hurtigt bliver brun. Ovntemperatur 170-190 grader.

Spise med Mormor

Noget om Mad

fredag

SVAMPEKAGE

Svampekage, en usandsynlig nem kage af ganske få ingredienser. Én af den slags kager, der er nem at røre sammen, når uventede melder sin ankomst.

Der er ikke fedtstof i dejen, men til gengæld 3 æg.

Opskrift : Ukendt svensk husmoder 1950



SVAMPEKAGE

dej

3 æg
3 dl sukker
3 dl mel
2 tsk. bagepulver
7 spsk. kogende vand

Æg og sukker piskes kraftigt 10-15 minutter, da tilsættes det sigtede mel, iblandet bagepulver og til sidst det kogende vand.
Hældes i en smurt form.

Bages i ovnen ved jævn varme (ca. 175 grader)

Prøv med en træpind, om kagen er bagt.

Spise med Mormor

Noget om Mad

tirsdag

LINNÉAS GODE KAGE

En dejlig skærekage er denne Linnéas gode kage, der er en rørekage med mandler.

Bitre mandler kan undlades. I stedet kan mandelsmagen forhøjes med en anelse mandelessens

Kagen kan holde sig frisk længe.

Opskrift : Ukendt svensk husmoder



LINNÉAS GODE KAGE

dej

2 æg
200 g sukker
150 g rasp
1 spsk. mel
40 g mandler
7 bitre mandler
3/4 dl tynd fløde
3/4dl smeltet margarine
1 tsk. bagepulver

Æg og sukker røres godt, så tilsættes de malede, uskoldede mandler, derefter den smeltede margarine, samt fløden og til sidst rasp og mel, som er blandet med bagepulver.

Dejen fyldes i en smurt, raspet aflang bageform.

Bages i ovnen ved ca. 175 grader tilden er bagt. Prøv med en træpind.

Noget om Mad

Spise med Mormor

onsdag

HERTHAS HONNINGKRANS

Honningkagen går aldrig af mode. Den har altid været der i forskellige afskygninger og selv om den har sin sæson i juletiden, er den dejlig året rundt med sin dejlige krydrede smag.

Herthas honningkrans er overtrukket med chokolade og pyntet med halve, smuttede mandler.

Opskrift : Lilian Kaufman 1972



HERTHAS HONNINGKRANS

dej

250 g mel
150 g smør eller margarine
200 g honning
50 g melis
3 æg
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. stødte nelliker

chokoladeovertræk

200 g smeltet mørk chokolade
1 spsk. usaltet smør eller palmin
25 g mandler

Rør fedtstof og sukker hvidt og blødt. Lun honningen let og rør den i. Rør rigtig godt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør igen godt.
Bland de tørre dele, mel, krydderier og bagepulver og rør dem i dejen.

Smør en randform godt og drys med rasp. Fyld honningdejen heri.

Bages i ovnen ved jævn varme, 175 grader i en times tid.

Lad kagen hvile lidt i formen, før den vendes ud og køler helt af på bageristen.

Sæt kransen på et passende fad.

Til overtrækket smeltes chokoladen over vandbad og røres blød med smørret.
Den må ikke blive for varm og der må ikke komme vand overhovedet i chokoladen.

Fordel nu overtrækschokoladen over kagen og pynt med halve, smuttede mandler hele vejen rundt øverst på kransen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

tirsdag

CHOKO-RAND

En både flot og lækker kage er denne lidt gammeldags choko-rand fra først i 70erne.

Kagen bages, flækkes, sammenlægges med moccacreme og drysses med flormelis.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


CHOKO-RAND

dej

100 g mel
175 g smør
125 g melis
3 æg
1 spsk. kakaopulver
1/2 tsk. vaniljesukker
rasp til formen

moccacreme

150 g usaltet smør
80 g melis
3 æggeblommer
3 spsk. vand
lidt stærk, kold kaffe

pynt

flormelis

Pisk æggene sammen og rær sukkeret i. Rør til det er hvidt og luftigt. Smelt smørret, uden at brune det og rør det i, når det er svalet noget af.
sigt mel, kakaopulver og vaniljesukker  og rør det i.

Dejen fyldes i en velsmurt, raspdrysset randform.

Kagen bages i ovnen ved jævn varme, 175 grader i ca. 30 minutter.
Lad den hvile 5-10 minutter i formen, inden den løsnes, tages ud og afkøler på en bagerist.

Til moccakremen koges vand og sukker tyktflydende i 15-20 minutter. Tag trådprøven og dyp enden af en tændstik i massen. Dråberne skal være lange og kunne trækkes til tråde.
Sukkermassen svales lidt af og under kraftig omrøring tilsættes de sammenpiskede æggeblommer. Rør til massen er kold. Smørret røres blødt og tilsættes langsomt æggemassen. Smag cremen til med stærk kaffe.

Den kolde kage flækkes i to lag og lægges sammen med moccacremen. Læg kagen på et fad og drys den med sigtet florsukker.

Spise med Mormor

Noget om Mad

lørdag

TRIUMFKAGEN

Nem og god skærekage er denne pund til pund kage, triumfkagen med hakket, syltet appelsinskal og rosiner.
Bemærk at der kun er æggehvider i og intet hævemiddel.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1952


TRIUMFKAGEN

dej

125 g smør eller margarine
125 g sukker
125 g mel
3 spsk. hakket, syltet appelsinskal
2 spsk. rosiner
3 æggehvider

Fedtstoffet røres godt med sukkeret, melet sigtes i og appelsinskal og rosiner røres i dejen. Til sidst røres de stiftpiskede æggehvider forsigtigt i.

Dejen fyldes i en smurt , velraspet form.

Bages i ovnen ved 150 grader i 45-50 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

søndag

KIRSTENS CHOKOLADEKAGE

En god chokoladekage er slet ikke til at kimse af. Denne dejlige chokoladekage er lige god drysset med florsukker eller overtrukket med konditorglasur.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier



KIRSTENS CHOKOLADEKAGE

dej

65 g chokolade
85 g smør eller margarine
165 g sukker
2 top spsk. kakao
2 æg
150 g mel
1 strøget tsk. bagepulver
1 dl fløde eller ren stærk kaffe

Chokoladen knækkes i små stykker, som lægges på en lille tallerken, der stilles over en gryde eller kasserolle med kogende vand. Chokoladen smelter over dampen i løbet af få minutter.
Imedens røres fedtstoffet blødt med sukkeret, æggeblommer og kakao blandes i og derefter den smeltede chokolade.
Sigt mel og bagepulver i dejen for så at røre fløde eller kaffe forsigtigt i sammen med de stiftpiskede æggehvider.
Den fyldes i en velsmurt, raspdrysset form.

Bages i ovnen ved svag varme, 140-150 grader, i 45 minutter.

Køl kagen af, drys flormelis over eller glasér den og servér den til en glad kop kaffe.

Spise med Mormor

Noget om Mad

lørdag

NØDDEKAGEN FRA NORRLAND

Nøddekagen fra Norrland, skøn gammel svensk nøddekage med karamelglasur, her i Kirsten Hüttemeiers version, er en flot kage at sætte på bordet ved den kommende højtid.

En rigtig lækkerbid.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1963



NØDDEKAGEN FRA NORRLAND

dej

2 æg
150 g sukker
125 g smør
50 g hakkede nøddekerner
150 g mel
1/2 strøget tsk. bagepulver

karamelglasur

125 g florsukker
3 tsk. kakao
2 dl fløde

pynt

hakkede nøddekerner

De hele æg piskes til en tyk æggesnaps med sukkeret, inden de hakkede nøddekerner og melet med bagepulver røres i. Til sidst det smeltede, afsvalede smør.

Fyld dejen i en velsmurt form, drysset med rasp.

Kagen bager i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.

Imedens koges glasuren : Alle tre dele blandes i en tykbundet kasserolle, hvor glasuren koger sagte under låg i 10-12 minutter. Når glasuren tykner og bliver sej, gøres kugleprøven. Tag en tsk. af glasuren og kom den i en kop koldt vand. Kan den trilles til en kugle, er den færdig.

Den lunkne kage tages ud af formen, hvorpå den en smule afkølede glasur smøres over kagen med en kniv.

Kagen sættes koldt og nu stivner glasuren som karamel, lagt over nøddekagen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

MARMELADEKAGE

En gammeldags, hjemmebagt kage til en god kop kaffe, er denne dejlige marmeladekage et godt eksempel på.
Det skal være en god stiv marmelade og behøver ikke nødvendigvis være æblemarmelade som her.

Opskrift : Else Alfeldt


MARMELADEKAGE

dej

250 g mel
3 tsk. bagepulver
1 spsk. sukker
125 g smør eller margarine
1 æg

fyld

3 dl stiv æblemarmelade

pensling og pynt

sammenpisket æg
florsukker

Bland alle de tørre dele sammen og smuldr fedtstoffet heri. Tilsæt ægget og ælt dejen sammen.
Rul den ud til 1 1/2 cm tyk kage. Fordel marmeladen på dejen og rul den sammen. Form kagen til en hestesko.

Læg kagen på en smurt plade og pensl den med æg.

Bages i ovnen ved 200-225 grader i ca. 30 minutter.

Sval kagen af og sigt flormelis over den.




fredag

KARAMELGLASERET NØDDEKAGE

En både smuk og velsmagende gammeldags kage er denne karamelglaseret nøddekage, der hvis det ønskes, kan flækkes og lægges sammen med en smørcreme. En kage til det fine kaffebord.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972



KARAMELGLASERET NØDDEKAGE

dej

100 g mel
2 tsk. bagepulver
150g melis
3 æg
100 g smør eller margarine
1 1/2 dl fløde

rasp til formen

glasur

2 dl fløde
150 g melis
1 spsk. smør
1 spsk. sirup

pynt

10 mandler

Pisk æg og sukker godt sammen. Smelt fedtstoffet i en kasserolle, tilsæt fløden og hæld denne lune masse ned i æg/sukkermassen.

Bland mel og bagepulver og rør det i dejen, som anbringes i en smurt, raspstrøet randform.

Kagen bages i ovnen ved 175-200 grader i ca. 40 minutter. Afkøler lidt i formen, før den vendes ud på et fad.

Til glasuren blandes fløde, sukker, smør og sirup i en lille gryde. Småkoges til konsistensen er sirupsagtig. Køl massen helt af og fordel den over kagen. Til sidst pyntes med høvlede mandelspåner.

Spise med Mormor

Noget om Mad

torsdag

CALIFORNISK CITRONKAGE

En dejlig "snasket" skærekage som ledsager til en god kop kaffe. Den er hurtig lavet og så smager den rigtig dejligt.

Opskrift : Brugsen 1981



CALIFORNISK CITRONKAGE

dej

150 g mel
1 1/2 tsk. bagepulver
150 g sukker
1/2 tsk. salt
60 g margarine
1 1/4 dl mælk
1 æg
revenskal og saft af en citron
75 g flormelis

Mel, bagepulver, sukker og salt blandes. Margarinen smeltes og røres i sammen med mælk, æg og halvdelen af den revne citronskal.

Dejen hældes i en smurt springform.

Bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter

Citronsaft og resten af den revne skal og flormelis røres sammen og hældes over den varme, færdigbagte kage, som bliver stående i formen, til den er kold.






lørdag

FILLES DRØMMEKAGE

En lækker søndagskage er denne Filles drømmekage, en rørt kage med smag af appelsin, dækket med fransk chokoladecremeglasur.

Kagen er lige god som dessert, som til en kop god stærk kaffe.

Opskrift : Kirsten Huttemeier 1963



FILLES DRØMMEKAGE

dej

150 g smør eller margarine
300 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
revet skal af 1 appelsin
2 tsk. bagepulver
150 g mel
1 1/2 dl fløde
3 æggehvider

fransk chokoladecremeglasur

100 g sukker
1 dl vand
2 æggeblommer
125 g smør
50 g chokolade
1 tsk. vaniljesukker

Sukker og vand koger kraftigt til en tyk lage i nogle minutter, hvorefter gryden tages fra varmen. Et øjeblik efter piskes æggeblommerne i sammen med smørret og den smeltede chokolade samt vaniljesukker.
Det hele piskes godt sammen og smøres over den kolde kage.

pynt

kokosmel

Smør, sukker og vaniljesukker røres blødt, heri appelsinskal, mel, bagepulver og fløden og til sidst røres de hårdtpiskede æggehvider forsigtigt i.

Dejen fyldes i en form ( 1 1/2 liter ) og bages i ovnen ved svag varme, 175 grader, i 1 time.

Når kagen er lidt kold, vendes den ud af formen og når den er helt kold, oversmøres den med fransk chokoladecremeglasur. Til sidst drysses over med kokosmel, medens glasuren endnu er fugtig.



onsdag

HASTEKAGE


En god og hurtig skærekage, med smag af kanel eller kardemomme, er denne bagepulverkage der er færdig i en fart og derfor god, når uventede gæster melder deres ankomst. Huset vil dufte af herligt hjemmebag.

Opskrift : Else Algreen 1964



HASTEKAGE

300 g mel
1 1/2  dl sukker
3 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel eller 1 tsk. stødt kardemomme
100 g smør eller margarine
3 dl mælk

Bland alle tørre dele sammen i fadet og findel fedtstoffet i blandingen. Tilsæt mælken og ælt dejen hurtigt sammen. Læg den i en smurt og melstrøget form.

Kagen bages i ovnen ved 200-225 grader i ca. 30 minutter.

Vend kagen ud af formen og sigt flormelis over, når den er afsvalet.

Spise med Mormor

noget om Mad

mandag

JUM-JUM-KAGE

Jum-jum-kage er uhyre nem at lave og så smager den dejligt. Dejen, der tilberedes med stærk kaffe, rosiner, kanel og nelliker, kan mageligt laves, medens ovnen varmer op.

Opskrift : Else Algreen 1964



JUM-JUM-KAGE

3 dl stærk kaffe
2 dl rosiner
1 tsk. kanel
1/2 tsk. nelliker
1/2 tsk. salt
3 dl sukker
50 g smør eller margarine
2 tsk. vaniljesukker
4 dl mel
1 tsk. natron

Bland kaffe, rosiner, kanel, nelliker, salt, sukker og fedtstof i en gryde og lad blandingen koge i 3 minutter. Lad den afsvale. Bland melet med vaniljesukker og natron og rør det i massen.

Hæld dejen i en stor smurt og raspdrysset randform.

Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 35 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

torsdag

LOV LANDSBYKAGE

En dejlig kage er denne Lov landsbykage, der har en dejlig smag af kanel og er fyldt med lutter gode sager som æblemos, hasselnøddekerner og rosiner. Lyst puddersukker udgør sukkeret, der giver kagen en god smag og æblemosen gør kagen saftig.

Opskrift : Sigrid Fugl 1983



LOV LANDSBYKAGE

dej

2 æg
150 g puddersukker
75 g blødt smør
1 tsk. stødt kanel
250 g kogt æblemos
75 g hasselnøddekerner
150 g rosiner
225 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt

Æg og puddersukker piskes til det er lyst og skummende. Tilsæt det blødgjorte smør, kanel, æblemos, hakkede nøddekerner og rosiner.
Bland mel med bagepulver og salt og rør det i dejen.

Hæld dejen i en smurt springform (1 liter) og 22-23 cm i diameter.

Kagen bages i en forvarmet ovn på næstnederste rille ved 175 grader i ca. 50 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

onsdag

CHOKOLADEKRANS

Chokoladekrans, overtrukket med chokolade og pyntet med valnøddekerner, er endnu en af utallige dejlige chokoladekager, gennem tiden. Denne kage er meget lækker med lidt kaffe i dejen.

Opskrift : Yvonne Sensoli 1968



CHOKOLADEKRANS

dej

1 1/2 dl fløde
1/2 dl stærk kaffe
55 g kakao
150 g sukker
150 g smør / margarine
2 æg
250 g mel
1 1/2 tsk. bagepulver
1 spsk. vaniljesukker

pynt

150 g overtrækschokolade
valnøddekerner

Kog fløde, kaffe, kakao og 1 dl af sukkeret i en tykbundet gryde og lad det afkøle.
Rør fedtstoffet med resten af sukkeret. Kom æggene i, ét ad gangen. Tilsæt til sidst ,mel, bagepulver, vaniljesukker og den afkølede chokolademasse. Kom dejen i en smurt randform.

Bages i ovnen ved 170 grader i ca. 45 minutter.

Lad kagen afkøle og glaser den med den smeltede overtrækschokolade og valnøddekernerne.

Spise med Mormor

Noget om Mad

AMERIKANSK OP OG NED KAGE

Vi julehygger og bager i øjeblikket julesmåkager, julekager og julebrød og hver familie har sine traditioner. Måske bliver der plads til nye frembringelser, der kan forenes med det eksisterende.

Her en dejlig skærekage i form af en klassisk amerikansk "op og ned kage" med ananasskiver og cocktailbær.

Opskrift : Birgitte Frantzen 1968



AMERIKANSK OP OG NED KAGE

125 g smør / margarine
150 g sukker
2 æg
300 g mel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
1 dl ananassaft
1 spsk. vaniljesukker

pynt

4-5 spsk. smør / margarine
5 skiver ananas
5 cocktailbær
5 spsk. krystalsukker

Smør en rund form, helst en springform, vældig godt med halvsmeltet fedtstof. Strø krystalsukkeret på og fordel resten af fedtstoffet på i små klatter. Læg de velafdryppede og tørrede ananasskiver på. Kom et cocktailbær i hvert hul.

Til kagedejen blandes mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen. Rør fedtstof og sukker skummende og kom resten i. Læg forsigtigt dejen over frugten i formen og pas på, at den ikke flytter sig.

Kagen bages i ovnen ved 225 grader i ca. 1 time.

Lad kagen stå lidt, før den tages ud af formen og afkøler på en bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

KOKOSKAGE MED KAFFEGLASUR

Kokoskage med kaffeglasur, en dejlig og meget lækker kage, af den slags, vi nyder at byde familie og venner til kaffen.

Det er en gammeldags skærekage fra midt i 60erne, hvor kagebagning blandt husmødre foregik med stor iver og kageglæde.

Opskrift : Birgitta Frantzen



KOKOSKAGE MED KAFFEGLASUR

dej

2 æg
150 g sukker
75 g kokosmel
125 g mel
1 1/2 tsk. bagepulver
100 g smør eller margarine
1 dl vand

glasur

1 1/2 dl fløde
125 g sukker
1 spsk. lys sirup
1 spsk. smør
1 - 2 tsk. pulverkaffe

Til dejen piskes æg og sukker skummende. Kokos, mel og bagepulver blandes i. Smeltet, let afkølet smør og vand tilsættes.
Hæld dejen i en velsmurt form, der er drysset med rasp.

Bag kagen i ovnen ved 170 grader i ca. 40 minutter. Vend den ud og lad den afkøle på bageristen.

Til glasuren blandes alt, undtagen kaffe og skal koge til maassen er jævn. Det tager ca. 20 minutter. Kaffen røres i og glasuren skal afkøle noget, før den bredes over kagen. Strø kokos på.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

SUKKERBRØDSKAGE

Her en meget gammel sukkerbrødskage, oprindeligt fra 1868. Kagen egner sig fortrinlig til at lægges sammen med en god smørcreme, evt. tilsat lidt citronsmag. Selve glasuren farves gul.

Sukkerbrødsdej er som bekendt uden fedtstof, hvorfor æg som regel råder bod på dette. I kagen er der brugt 6 æg, henholdsvis blommer og stiftpiskede hvider.

Opskrift : Amo



SUKKERBRØDSKAGE

dej

300 g mel
250 g melis
6 æg
1/2 tsk. tsk. bagepulver

smørcreme

150 g smør røres blødt og tilsættes 150 g flormelis samt 2 æg, - et ad gangen. Det hele røres let og luftigt.

De 6 æggeblommer røres med melis til en let og luftig masse. Æggehviderne piskes godt stive og vendes forsigtig i massen. Mel og bagepulver sigtes sammen og blandes nu forsigtigt med de øvrige dele. Dejen hældes op i en smurt og melet kageform eller springform.

Bages i ovnen ved svag varme i ca. 50 minutter.

Kagen er rigtig fin, lagt sammen med smørcreme, hvorefter den glaseres.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

OFELIAS KAGE

Ofelias kage, en rigtig god skærekage, anbefalet af Kirsten Hüttemeier til en hyggelig kop formiddagskaffe, indeholdende kanel, ingefær, nelliker, eventuelt rosiner, hakkede mandler og syltet, hakket appelsinskal.

- Og hertil skal kaffen være god. Hüttemeier anbefaler at lave den på kolbe eller på et espressoapparat for at få en fin smag frem.

Der er imidlertid gået mange år, siden Hüttemeier i 1957 anbefalede Ofelias kage til 11 - kaffen. I vore dage er det vist de færreste, der har tid og mulighed for det, men en god skærekage kan vi alle bruge.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1957

OFELIAS KAGE



dej

3 æg
140 g lyst eller mørkt puddersukker
3 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
eventuelt rosiner
20 hakkede mandler
3 spsk. syltet, hakket appelsinskal
75 g smeltet, afsvalet smør eller margarine
250 g mel
1 strøget tsk. natron

De hele æg røres med sukkeret, hvorefter krydderier, rosiner, appelsinskal tilsættes og derefter det næsten kolde fedtstof. Til sidst blandes mel og natron i og dejen røres let sammen.

En form smøres med margarine og heri drysses rasp. Hæld dejen i formen.

Kagen bages i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Kagen kan evt. overtrækkes med lys eller mørk glasur.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad