søndag

SUKKERBRØDSKAGE

Her en meget gammel sukkerbrødskage, oprindeligt fra 1868. Kagen egner sig fortrinlig til at lægges sammen med en god smørcreme, evt. tilsat lidt citronsmag. Selve glasuren farves gul.

Sukkerbrødsdej er som bekendt uden fedtstof, hvorfor æg som regel råder bod på dette. I kagen er der brugt 6 æg, henholdsvis blommer og stiftpiskede hvider.

Opskrift : Amo



SUKKERBRØDSKAGE

dej

300 g mel
250 g melis
6 æg
1/2 tsk. tsk. bagepulver

smørcreme

150 g smør røres blødt og tilsættes 150 g flormelis samt 2 æg, - et ad gangen. Det hele røres let og luftigt.

De 6 æggeblommer røres med melis til en let og luftig masse. Æggehviderne piskes godt stive og vendes forsigtig i massen. Mel og bagepulver sigtes sammen og blandes nu forsigtigt med de øvrige dele. Dejen hældes op i en smurt og melet kageform eller springform.

Bages i ovnen ved svag varme i ca. 50 minutter.

Kagen er rigtig fin, lagt sammen med smørcreme, hvorefter den glaseres.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.