torsdag

FINE KAFFEHORN

Fine kaffehorn af dej med bagepulver, fyldt med smeltet smør og æblemos eller appelsinmarmelade, er både enkle og hurtige at lave.

Hornene passer godt til en kop kaffe, skulle nogen kigge ind.

Der bliver ca. 16 stk. af portionen.

Opskrift : Else Algreen 1964



FINE KAFFEHORN

100 g smør eller margarine
3 spsk. sukker
1 æg
250 - 300 g mel
2 tsk. bagepulver
4 spsk. fløde (gerne sur)

fyld

smeltet smør
æblemos eller appelsinmarmelade

til pensling og pynt

æg
tesukker

Rør fedtstof og sukker godt, tilsæt ægget. Bland melet med bagepulveret og rør det i dejen, skiftevis med fløden. Ælt dejen hurtigt sammen på bordet. Rul den ud til en aflang kage. Skær den ud med en kagespore i ca. 10 cm brede stænger. Smør stængerne med smeltet smør og skær dem i trekanter. Læg 1 tsk. æblemos eller appelsinmarmelade på hver trekant og rul dem sammen til horn. Læg dem på smurt plade.
Smør med æg og drys tesukker over.

Bages i ovnen ved 250 grader i ca. 18minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.