Hvad med en lille bagt godbid af gærbrød med salt eller ost til et glas rødvin eller sammen med en drink før maden ?
Dejen formes som små kringler, hjerter eller stikkes ud med småkageforme.
Der bliver ca. 40-50 stk. af portionen.
Opskrift : Sigrid Fugl 1980
LUNE SALTBRØD
dej
25 g gær
2 spsk. mælk
et nip sukker
250 g mel
225 g smør
1 tsk. salt
til pensling
2 æggeblommer
2 spsk. mælk
50 g reven parmesanost eller grana
groft malet peber
groft salt
Rør gæren ud med lunken mælk samt et nip sukker og lad det stå lunt 10 minutter.
Mel og smør smuldres, tilsættes salt og æltes sammen med gæren. Ælt dejen blank og glat og rul den tyndt ud på melet bord.
Stik dejen ud med julens kageforme og sæt kagerne på bagepapir på plade. Pensles med æggeblomme, rørt sammen med mælk og drysses med parmesanost eller groftmalet peber eller salt.
Bages i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.
Ælt resten af dejen sammen, rul den ud og skær den i 10 cm lange strimler, som formes til kringler og sættes på plade.
Pensles, drysses og bages.
Afkøles på rist og serveres nybagte til et glas rødvin eller en drink før middagen.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.