søndag

JULEKAGEN FRA BISPEGÅRDEN

Julekagen fra bispegården, vidunderligt julebag med smag af kardemomme og fyld af rosiner og hakkede cocktailkirsebær.

Dejen, der er en gærdej er temmelig fugtig og kan derfor ikke bearbejdes med hænderne. Den slås i stedet med en ske.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier fra 1963



JULEKAGEN FRA BISPEGÅRDEN

dej

100 g smør eller margarine
65 g sukker
2 æg
1 1/4 dl lunken fløde
40 g gær
250 g mel
3 tsk. kardemomme
3 - 4 tsk. rosiner
3 - 4 tsk. hakkede cocktailkirsebær

pynt

æg, sukker, hakkede mandler

Smør, sukker og hele æg røres, heri blandes alt det øvrige og til sidst melet og fyldet. Dejen skal være ret fugtig og kan ikke røres med hænderne. Den slås med en ske.
Kommes i et smurt ildfast fad, hæver tildækket lunt i 35 -40 minutter. Pensles og drysses med sukker og hakkede mandler.

Bager i ovnen ved 225 grader i 20 - 25 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

NEMME PETIT FOURS MED CHOKOLADE

Petit fours med chokolade, små lækre mundfulde til december sammenkomster. Kagerne drysses med flormelis, tilsat vanilje og pyntes med et rødt cocktailbær.

Opskrift : Else Vinkel 1956



NEMME PETIT FOURS MED CHOKOLADE

115 g smør
125 g sukker
3 - 5 tsk. kakao
2 æg
1/2 dl fløde eller mælk
1/2 tsk. bagepulver
80 g hvedemel

Smør og drys formene med mel eller rasp.

Rør smør og sukker hvidt og porøst. Tilsæt kakaoen og ét æg ad gangen. Rør dejen endnu nogen tid. Tilsæt derefter fløden eller mælken, melet eller bagepulveret. Fyld formene 3/4 med dej.

Bag kagerne ved middelvarme (200 - 225 grader). Slå dem ud af formene. Drys med flormelis, tilsat lidt vaniljesukker. Pynt hver kagemed et rødt cocktailbær.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

ENGELSK HONNINGKAGE

I øjeblikket svømmer vi i honningkage- og sirupskageopskrifter og i dag er ingen undtagelse.

Her en engelsk én af slagsen fra 50erne, lagt sammen i 3 lag med en god creme og pyntet med smeltet chokolade og smuttede mandler.
Om der anvendes honning eller sirup, begge dele går fint.

Det er en god gæstekage, der kun bliver bedre af at stå nogle dage, før den skal anvendes.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1959



ENGELSK HONNINGKAGE

dej

4 æggeblommer
100 g sukker
1 tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
200 - 220 g honning eller sirup
50 g sukat
250 g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
2 æggehvider

fyld imellem bundene

125 g smør
60 g florsukker
1 æg
1 dl vaniljecreme (almindelig kagecreme)

pynt

100 -125 g blokchokolade
smuttede mandler eller valnødder

Æggeblommerne røres skummende med sukker og krydderier. Honning eller sirup lunes over vandbad og røres derefter i æggemassen sammen med mel, bagepulver og finthakket sukat. Til sidst blandes de to stiftpiskede hvider i.

Hældes i en smurt, raspdrysset form og bager i ovnen ved 180 grader 1 time.

Kagen deles i 3 bunde, der lægges sammen med smørcremen, smagt til med revet appelsincreme.

Chokoladen smeltes og halvstivnes før den glaserer den afkølede kage. Pynt med mandler eller valnødder.

Servér en god kop kaffe til et stykke honningkage og nyd den dejlige smag af jul.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

AMERIKANSK OSTETÆRTE

En virkelig dejlig, og gennem klassisk amerikansk ostetærte, der er skøn kold, serveret på et te- eller kaffebord eller som en dessert efter et godt måltid.

Opskrift : Kirsten Høeg-Larsen 1983



AMERIKANSK OSTETÆRTE

dej

180 g mel
150 g smør
3 - 4 spsk. kærnemælk

ostemasse

1 1/4 dl sukker
2 dl rosiner
2 æg
50 g smør
1 1/2spsk. mel
reven skal af 1 citron
1/2 tsk. vanilje
1 bæger creme fraiche 38 %
25 g mandler

Til tærtedejen smuldres smørret i melet og dejen samles med kold kærnemælk, så meget at dejen får en konsistens, at dejen er nem at rulle ud. Lad dejen hvile koldt en halv times tid.

Rul dejen ud, Og beklæd en smurt springform med den. Dejen skal gå helt op.

Hytteosten passeres gennem en sigte. Smørret smeltes, afkøles og blandes i hytteosten sammen med de øvrige ingredienser til ostemassen.  Mandlerne smuttes og snittes, ostemassen kommes i tærtebunden og de snittede mandler drysses over tærten.

Ostetærten bages i ovnen ved175 grader i ca. 1 time til kagen er gennembagt.

Kagen spises kold til te- eller kaffe eller den serveres som dessert.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

NEM KRYDDERKAGE

Fra barndommen husker jeg, hen under jul, den dejlige krydderkage, der smurt med koldt smør, stod på thebordet.

Krydderkage, som her, bagt med hvidtøl og farin, er en uhyre nem kage at bage, men jeg har måtte lidt på jagt efter en god opskrift og fandt denne fra 1976.

Portionen passer til en lille bradepande og dobbeltportion til en stor.

Det er en kage med lang holdbarhed, - mindst 14 dage. - Og så bliver dan faktisk bedre, når den lagrer lidt.

Opskrift : Lotte Haveman



NEM KRYDDERKAGE

400 g mel
1 tsk. natron
1 spsk. kanel
2 tsk. ingefær
2 tsk. nellike
1/2 tsk. muskat
1 flaske sødt hvidtøl
400 g mørk farin

Tænd ovnen og indstil temperaturen på 170 grader. Pensl formen med smeltet smør og drys den med finsigtet rasp.
Bland melet med hævemiddel og krydderier. Rør halvdelen af øllet i og pisk det til en klumpfri jævning. Tilsæt resten af øllet og til sidst farinen.

Hæld dejen i formen og sæt den på ovnristen midti ovnen ved 170 grader i 50 - 60 minutter til kagen er gennembagt.

Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle 5 minutter i formen. Løsnes langs kanten og vendes ud på en bagerist til afkøling.

Servér den dejlige krydderkage, skåret i skiver og smurt med koldt smør til en kop kaffe eller te.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

DORTES ÆBLEKAGE

Æblekage er altid et hit og er da også ganske vidunderligt til en god kop kaffe og dejlig som dessert. Der er imidlertid lige så mange opskrifter på æblekage, som der er mennesker.

Dortes æblekage bages i et ildfast fad og serveres lun med flødeskum til.

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen 1981

DORTES ÆBLEKAGE

dej

125 g margarine
100 g sukker
2 æg
125 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver

ca. 3/4 kg madæbler
25 g mandler
50 g rosiner
evt. 1 spsk. kanelsukker

Margarine og sukker røres til salve og æggene røres i. Mel og bagepulver tilsættes og dejen røres.

Halvdelen af dejen lægges i en smurt form eller fladt ildfast fad.

Æblerne skrælles, skæres i både og fordelen over.
Mandlerne smuttes og halvdelen hakkes groft. De hakkede mandler, rosiner og kanelsukker drysses over æblerne. Resten af dejen lægges over. Det er ikke vigtigt, at dejen dækker fyldet helt. Pynt med de hele mandler.

Bages i ovnen ved 175 grader ca. 3/4 time.

Servér den dejlige æblekage lun med flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

BIRGITTES HONNINGLAGKAGE

Birgittes honninglagkage, skøn sammenlagt kage med smørcreme, abrikos- eller æblemos og på toppen florsukkerglasur eller sigtet florsukker.

Smørcremen må godt være tilsat lidt cognac eller likør, - det er vel snart jul.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1963


BIRGITTES HONNINGLAGKAGE

dej

4 æg
100g sukker
2 tsk. ingefær
1,5 dl honning
50 g sukat
250g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
revet skal af lidt appelsin eller citron

fyld

100 g smør
75 g florsukker
2 spsk. appelsinmarmelade
2 - 3 spsk. flødeskum

abrikos eller æblemos

pynt

florsukker

Pisk æggeblommerne med sukker og ingefær, heri blandes honningen, der er lunet lidt over vandbad. Derefter røres sukat, mel, bagepulver revet skal i. Dejen blandes inden de stiftpiskede hvider forsigtigt røres i.

Hæld dejen i en velsmurt, raspdrysset form, rund som en springform.

Kagen bager ved svag varme (175 grader) i ca. 1 time. Afsvales 5 minutter i formen før den vendes forsigtigt ud. Når den er helt kold, flækkes den igennem 2 gange, så der bliver 3 lag.

Nu lægges kagen sammen med først smørcremen, der er rørt af smør, florsukker, appelsinmarmelade og flødeskum. Pisk det hele godt sammen og kom gerne lidt cognac eller likør i.
Næste lag er abrikos- eller æblemos.
Lad kagen trække med de to slags fyld, gerne natten over.

Sigt flormelis over lagkagen eller rør en glasur af flormelis og vand og kom den over.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

HENRIKS FINE SANDKAGE

Er der snart noget mere klassisk bagværk end en god, gammeldags sandkage ? - Og gammeldags sandkageopskrifter er der mange af. Her Henriks fine sandkage, en opskrift med halv hvedemel og halv kartoffelmel. Kartoffelmelet giver kagen en dejlig konsistens.

Opskriften er Kirsten Hüttemeiers fra 1959

Museet Tidens Samling - Jul 1900 tallet

HENRIKS FINE SANDKAGE

250 g smør eller margarine
250 g sukker
4 æggeblommer
125 g kartoffelmel
125 g hvedemel
4 stiftpiskede hvider

Fedtstof røres blødt med sukker, hvorefter æggeblommerne blandes i. Så røres melet og hviderne i skiftevis og med let hånd.

Bager i ovnen ved svag varme (180 grader) i en times tid.

Prøv om kagen er bagt med en træpind, endelig ikke metal. Et råd fra Kirsten Hüttemeier. Den varme dej glider af en strikkepind.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

HÜTTEMEIERS TÆRTE

gammeldags mørdej, der kan ligge 3 uger i køleskabet eller 14 dage i et spisekammer, det er da nemt. - Og så kan mørdejen bruges til mange ting.

Ovenstående konstatering stod at læse i julemåneden 1959. Det var Kirsten Hüttemeier, der gav nogle bud på anvendelsen af mørdej.
Dejen er velegnet til småkager, tærter og medaljer

Til tærten kan anvendes syltetøj, abrikosmarmelade eller æblesnitter. Her anvender vi æblerne og drysser med sukker og kanel.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1959



HÜTTEMEIERS TÆRTE

mørdej

250 g mel
200 g smør
80 g sigtet florsukker
1 æggeblomme

Ingredienserne hakkes sammen, æltes og skal dejen gemmes, lægges den i en plasticpose i køleskab eller i et stykke smørrebrødspapir i spisekammeret.

Til juletærten fores et ildfast fad med mørdejen (gem noget til gitter over kagen). Herover lægges rå, snittede æbler. disse drysses med sukker og kanel. Strimler af dejen lægges over som et fletværk. Pensl med æg.

Bages i ovnen ved 225 - 250 grader i 15 - 20 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

KRYDDERKAGE MED VALNØDDER

Skøn krydderkage, inspireret af julens dejlige krydderier er denne krydderkage med valnødder. Farin, kanel, ingefær, nellike og hakkede valnød, udgør en del af ingredienserne.

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen 1981



KRYDDERKAGE MED VALNØDDER

dej

250 g margarine
200 g farin
4 æg
1 spsk. kanel
1 tsk. ingefær
1/2 tsk. nelliker
1 tsk. bagepulver
250 g hvedemel
50 g hakkede valnøddekerner

Margarine og farin røres blødt. Æggene røres i et ad gangen. Krydderier, mel og bagepulver blandes og tilsættes sammen med de hakkede valnødder.

Dejen hældes i en smurt form (1 1/2) liter.

Bages i ovnen ved 175 grader i 1 - 1 1/4 time.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

ÆBLETÆRTE MED MARCIPAN

Vidunderlig æbletærte med marcipan, serveret lun eller kold med kold flødeskum til.

Tærten kan, ud over at være ganske skøn, belægges med æblebådene i et dekorativt mønster, der gør den værdig til det fine kaffebord. - Og så er det en dejlig dessert efter en god middag.

Opskrift : Susan Jepsen

Museet Tidens Samling - Barndommens jul


ÆBLETÆRTE MED MARCIPAN

100 g mel
100 g smør
85 g rå marcipan
1 1/2 tsk. kanel
saft af 1/2 citron

fyld

5 æbler skåret i meget tynde både
1 spsk. kanel
4 spsk. sukker

Skær smør og marcipan i mindre stykker og findel det i melet. Bland kanel i og tilsæt citronsaften. Ælt dejen sammen. Smør en tærteform (22 cm i diameter( og beklæd den med den udrullede dej. Prik dejen med en gaffel.

Bages på midterste rille i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.

Kom æbler, sukker og kanel i en plastpose og ryst det sammen så æblerne er dækket. Læg æblebådene tæt ved siden af hinanden på den forbagte bund, start med den yderste ring. Bag tærten færdig ved 200 grader i 20 - 25 minutter.

Servér den dejlige æbletærte lun eller kold med koldt flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

JULESTJERNER AF SIRUPSKAGEDEJ

Små og store julestjerner af sirupskagedej, pyntet smukt med hvid glasur, både smager dejligt, men ser bestemt også dejlige ud som pynt rundt omkring i huset. - Og så afgiver kagerne en dejlig svag duft af, at nu er julen nær.

Bag rigeligt, så der er til både kagekasse og julepynt.

Dejen kan stikkes ud straks eller, hvis det passer bedre, stå nogle dage, før den stikkes ud.

Opskrift : Else vinkel 1956



JULESTJERNER AF SIRUPSKAGEDEJ

dej

150 g mørkt farin eller stødt melis
250g sirup
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kanel
1/2 - 3/4 tsk. stødt nellike
1 tsk. kardemomme
150 g smør
1 æg
2 tsk. natron
500 - 600g hvedemel

Giv sukker, sirup og krydderier et opkog i en gryde. Kom natron i og rør i massen, til det hele er som skum. Læg smørret i et fad og hæld den varme sukkerblanding over. Rør til smørret er smeltet. Tilsæt ægget og rør melet i lidt efter lidt, men først når dejen er kold.

Arbejd dejen godt sammen på bordet  og rul den ud i en smule mel. Stik dejen ud med store og små stjerneforme og læg kagerne over på smurte plader.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 8 minutter.

Når kagerne er helt kolde, sprøjtes de med glasur i et smukt mønster.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

AMERIKANSKE PEBERKAGER

Amerikanske peberkager med julekrydderier som ingefær, kanel og finthakket pomeransskal. Disse traditionelle kager krakelerer og har stærk smag af ingefær. Kagerne pyntes med hele eller halve mandler. Dejlig velkrydret julesmåkage.

Der bliver ca. 200 stykker af portionen.

Opskrift : Lise Bræmme 1956



AMERIKANSKE PEBERKAGER

dej

250 g sirup
1 dl vand eller stærk kaffe
300 g smør
1 1/2 - 2 tsk. ingefær
1 tsk. peber
1/2 tsk. stødt kanel
2 tsk. finthakket pomeransskal
1 spsk. natron
600 - 700 g hvedemel
300 g sukker

pynt

mandler

Kog siruppen med vand eller kaffe samt krydderierne. Hæld blandingen over smørret, medens den er varm. Rør i massen til den er kold. Tilsæt melet, der er blandet med natron. Ælt dejen på bordet til den er smidig og lad den derpå hvile til næste dag.
Ælt dejen igennem og tilsæt sukkeret. Tril dejen i små runde kugler og sæt dem på en smurt plade. En hel eller halv smuttet mandel trykkes ned i hver kage.

Kagerne bages brune i ovnen ved 150 - 175 grader.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

SIRUPSKAGE MED SOLBÆR

Pragtfuld saftig sirupskage, der ud over sirup er bagt med kærnemælk, farin og syltede solbær. Kagen overtrækkes med glasur, evt. chokoladeglasur.

Opskrift : Ukendt



SIRUPSKAGE MED SOLBÆR

dej

800 g mel
1/4 kg sirup
3/4 liter kærnemælk
250 g farin
3 tsk. natron
125 g smør
5-6 spsk. syltede solbær uden saft

Smør og sukker røres godt. Natron udrøres i kærnemælken, som sammen med sirup og solbær kommes i dejen. Til sidst blandes melet i.
Dejen kommes i en smurt bradepande på 25 x 35 cm.

Bages i ovnen ved 180 grader ca. 1 time.

Lad kagen afkøle og overtræk den så med glasur.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

NISSEMORS SIRUPSLAGKAGE

Her er decembers dejlige kage, bagt af kærnemælksdej med sirup og halv hvedemel og halv kartoffelmel. Den færdigbagte kage lægges sammen med en god smørcreme, glaseres med glasur og pyntes med hakkede mandler.

Det er juletidens skærekage, når gæsten banker på og der er kaffe i kopperne.

Opskrift : Ukendt



NISSEMORS SIRUPSLAGKAGE

dej

125 g margarine
150 g sukker
2 dl sirup
2 dl kærnemælk
250 g mel
250 g kartoffelmel
1 1/2 tsk. tvekulsurt natron

Til dejen varmes margarine, sukker og sirup op i en gryde til sukkeret er smeltet. Mælk og mel blandes med natron og røres i.

Dejen kommes i bradepanden og bages i ovnen ved 180 grder i 1 - 1 1/2 time.

Lad kagen blive kold, skær den i 3 ens stykker og læg den sammen med smørcreme. Kom glasur på og drys med hakkede mandler.

Kagen er bedst, når den har fået lov til at trække med smørcremen først.

Spise med mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

MORMORS KOKOSMAZARINER

Skønt, gammeldags bagværk, går vi aldrig forkert af. De fleste elsker det og det gælder også disse dejlige mormors kokosmazariner, der er bagt af en mørdej og fyldt med den dejligste kokosmasse.

Der bliver ca. 15 stk. af portionen.

Opskrift : Ukendt


MORMORS KOKOSMAZARINER

mørdej

125 g mel
100 g smør
50 g sigtet florsukker
1 knsp. bagepulver
1 æggeblomme

kokosfyld

2 æg
1 æggehvide
200 g sukker
75 g kokosmel

Til dejen hakkes smørret ud i melet sammen med florsukker, bagepulver og æggeblomme. Dejen æltes hurtigt sammen og lægges koldt, gerne til næste dag.

Små runde eller aflange kageforme pensles godt med blødt smør og drysses med mel.
Dejen æltes lidt blød og fordeles ud i 15 forme. Trykkes godt ud i formene.

Til kokosmassen piskes de hele æg med sukker og upisket æggehvide, kokosmelet blandes i og massen stilles koldt.
I hver dejformkommes kokosmasse, så formene er fyldt 3/4 op.

Bages i ovnen på nederste rille ved 225 grader i 20 minutter. Afsvales lidt og tages forsigtigt ud af formene.

Kagerne kan evt. lunes før de serveres til en god kop kaffe.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

BRÆDDESTABELKAGER

Små, lækre kager med mandelmasse, af form som aflange firkanter med siksakstribe af mandelmasse, har angiveligt fået sit pudsige navn efter den måde, kagerne kan stables.

Gode til et glas vin og gode til en kop kaffe.

Opskrift : Lotte Haveman 1963



BRÆDDESTABELKAGER

dej

200 g mel
250 g margarine
500 g mel
2 æg

mandelmasse

200 g smuttede, fintmalede mandler
200 g flormelis
reven skal af 1 citron
3 - 4 æggehvider

Sukker og margarine røres godt og de øvrige ingredienser blandes i. Dejen æltes sammen og stilles koldt mindst 2 timer og gerne til næste dag.

Til mandelmassen røres, smuttede, fintmalede mandler med sigtet flormelis, reven citronskal og æggehvide til en sej mandelmasse  og fyldes i et kræmmerhus, lavet af pergamentpapir. Spidsen klippes til, så åbningen er ca. 3 mm i diameter.

Dejen udrulles og skæres med kagespore i 14 x 2 1/2 cm aflange firkanter og lægges på smurte plader. På hver kage sprøjtes en siksakstribe med mandelmassen.

Kagerne bages ved 200 grader i8 - 10 minutter, til de er lysebrune.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

OLDEMORS COGNACKAGE

Oldemors cognackage er en fin gæstekage til en kop kaffe med sit indhold af cognac og mandler. De snittede mandler kan, af hensyn til smagen, med fordel ristes på en tør pande, før de blandes i dejen.

Opskrift : Safir mel


OLDEMORS COGNACKAGE

250 g margarine
250 g sukker
4 æg250 g mel
5 spsk. cognac
50 g mandler

Margarinen røres godt med sukkeret Og æggeblommerne røres i et ad gangen. Melet røres i sammen med cognac og de smuttede, snittede mandler.
De stiftpiskede æggehvider vendes i dejen, der fyldes i en smurt form (ca. 1 1/2 liter).

Bages i ovnen ved jævn varme (170 grader) i ca. 1 1/4 time.

Lad kagen svale af, før den serveres til en god kop kaffe.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad


ÆBLESTANG

Æblestang, lækkert bagværk af kærnemælksbutterdej og æblemos. De færdige æblestænger serveres, drysset med flormelis til en god kop kaffe. Passer så glimrende til den søde juletid.

Der bliver 2 stænger af portionen.

Opskrift : Anne Skovgaard-Petersen



ÆBLESTANG

kærnemælksbutterdej

175 g margarine
250 g mel
1/2 dl kærnemælk

fyld

6 spsk. stiv æblemos

pynt

1 spsk. flormelis

Margarinen smuldres i melet. Kærnemælken tilsættes og dejen æltes let sammen.
Dejen hviler i køleskab 1 time eller længere.

Udrulles til 2 plader ca. 40 x 20 cm. Æblemosen lægges i en stribe midt på hver dejplade. Dejen foldes op omkring og der lukkes godt for enderne.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Lad stængerne blive kolde og drys flormelis over.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

ØLKAGE

Ølkage, en genial kage uden hverken smør eller æg, nøjagtig som Kirsten Hüttemeier gav opskriften på i sin tid. Kagen, der ikke gør meget væsen af sig, smager aldeles dejligt, næsten som honningkage. - og så er den både drøj og billig, beskriver Hüttemeier.

Pilsnerøl eller hvidtøl og puddersukker, nellike, kanel og ingefær er nogle af ingredienserne.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier


ØLKAGE

500 g puddersukker
1 flaske let pilsner eller hvidtøl
2 tsk. nelliker med top
2 tsk. kanel med top
1 tsk. ingefær med top
revet aksl af 1 citron
500 g mel
1 strøget tsk. natron

Alle ingredienser røres sammen og dejen kommes i en velsmurt (2 liters) form.

Bager i ovnen på nederste rille ved 180 grader i 1 1/4 time.

Prøv om kagen er bagt. Brug tandstikker, aldrig noget blankt som en metalstrikkepind, her glider fugtig dej af.

Lad kagen afsvale lidt i formen, før den vendes ud.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

MARENGSRUDER

Marengsruder, dejlige små kager til en kop kaffe, som er gode at have til kagekassen.

Der bliver ca. 70 stk. af portionen.

Opskrift : Elise Sverdrup 1965


MARENGSRUDER

dej

250 g mel
1/2 tsk. bagepulver
125 g sukker
200 g margarine
1 æggeblomme

glasur

250 g sigtet flormelis
1 - 2 æggehvider

pynt

hakkede mandler

Mel og bagepulver blandes og margarinen smuldres heri. De øvrige ingredienser tilsættes, dejen æltes sammen og stilles koldt 1 time.

Medens dejen hviler, laves glasuren, som ikke må være for tynd, og mandlerne hakkes.
Dejen udrulles i ca. 3 mm tykkelse, udskæres med kagespore til ruder, lidt glasur smøres på hver,
mandler drysses over og kagerne sættes på smurte bageplader.

Bages i ovnen ved 190 grader i ca. 10 minutter tilde er let gyldne.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

DØLER

Døler, traditionsrige og nemme norske julesmåkager, bagt af halv hvedemel og halv kartoffelmel. Kagerne indeholder flødeskum og fintmalede mandler. Det gør dem fantastisk lækre.
Sættes på pladen med to teskeer.

Der bliver ca. 100 - 200 stk. af portionen.

Opskrift : Elise Sverdrup  1965


DØLER

250 g sukker
225 g margarine
2 dl piskefløde
100 g smuttede, fintmalede mandler
250 g hvedemel
250 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver

Margarine og sukker røres godt, tilsættes pisket fløde, smuttede, fintmalede mandler og til sidst mel, kartoffelmel og bagepulver. Det hele blandes godt og stilles køligt ca. ½ time.

Kagerne sættes på smurte plader med to teskeer.

Bages i ovnen ved 200 grader i 7 - 8 minutter til de er lysebrune.

Lad dem svale helt af på en rist og opbevar dem så i en kagedåse.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

VISITKAGER

Små, fine julesmåkager af kransekagemasse med reven appelsinskal og appelsinsaft, overtrukket med chokolade og pyntet med halve cocktailbær eller strimlet appelsinskal, må da ikke mangle på julens kageborde.

Det er nemme kager at fremstille, så er det blot et spørgsmål, om de kan vare lige til jul. Måske er det en god idé, at vente til vi nærmer os.




VISITKAGER

dej

1/2 kg kransekagemasse
1 appelsin
æggehvider
glasur

200 g overtrækschokolade
1 syltet appelsinskal
røde og grønne cocktailbær

Bland kransekagemassen med reven appelsinskal og appelsinsaft. Ælt dejen op med upiskede æggehvider til den er smidig. Form dejen til en pølse, der trykkes kantet og skær den i firkanter.

Sæt kagerne i ovnen ved 225 grader og bag dem svagt gyldne. Afkøl kagerne og smelt chokoladen.

Dyp kagerne i chokoladen og pynt dem med halve cocktailbær eller strimlet appelsinskal.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

BRITT'S KYS

Fine svenske småkager med marmelade i midten og en ring af dej omkring kagen.

Opskrift : Ukendt svensk husmoder 1950 (opskriften har været udtaget til en konkurrence)

Foto : Det Kgl. bibliotek


BRITT'S KYS

dej

150 g smør eller margarine
100 g sukker
knap 300 g mel

Alle ingredienser blandes på bagebordet og æltes sammen til en småkagedej. Dejen udrulles og udstikkes til runde kager, hvorpå en klat syltetøj lægges i midten og ring sættes om kagen.

Ringen enten sprøjtes gennem kagesprøjte eller igennem kødmaskinen, påsat blikplade, nøjagtig som til vaniljekranse og lægges som en ring omkring kagen. en klat syltetøj lægges i.

Kagerne anbringes på en smurt bageplade og bages i ovnen ved jævn varme (180 grader). Lad dem svale af på en bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

HJORTETAK

Ind under jul, er kager, kogt i varm fedt eller palmin, særlig efterspurgte og intet er da næsten dejligere, end koge en portion klejner at glæde familien med i den hyggelige juletid.

Men, som vi har vore klejner, har nordmændene deres hjortetak. Det er ringe, af den dejligste dej med kardemomme og cognac iblandt ingredienserne og kogt i varm fedtstof, præcis som vore klejner. De er faktisk værd at prøve og skal nok gøre lykke.

Der bliver ca. 100 - 120 stk. af portionen.

Opskrift : Hanne Jacobsen Moss, Norge 1965


HJORTETAK

2 æg
250 g sukker
1 dl piskefløde
100 g margarine
1 tsk. kardemomme
1 tsk. hjortetaksalt
3 spsk. cognac
reven skal af 1 citron
ca. 550 - 600 g mel

Til kogning

fedt, olie eller palmin

Æg og sukker piskes godt, tilsættes stiftpisket fløde, smeltet, afsvalet margarine, krydderier, cognac og ca. 500 g mel. Dejen æltes let sammen og stilles koldt til næste dag. Æltes evt.med lidt mere mel, hvis det er nødvendigt, trilles til fingertykke stænger, som lægges ved siden af hinanden og skæres i ca. 10 - 12 cm længe stykker. Hvert stykke formes til ringe, trykkes godt sammen, et par hak klippes eller snittes i hver kage.

Kog kagerne i hedt fedtstof til de er brune og læg dem på fedtsugende papir.

onsdag

VERDENS BEDSTE KAGE

Verdens bedste kage i denne version er norsk. Opskriften har jeg fået af min datter, der bor i Norge. - Det med navnet forpligter og det er da også svært at finde mere lækker kage end denne.

Den har i hendes norske del af familien gået i arv fra generation til generation.

Opskrift : Ukendt norsk


 


VERDENS BEDSTE KAGE

bund

100 g sukker
100 g smør
4 æggeblommer
3 spsk. mælk
100 g mel
1 tsk. bagepulver

marengs

4 æggehvider
200 g sukker

100 g hakkede mandler

fyld

1 pk./pose kagecreme
1 1/2 dl piskefløde

Det hele røres sammen, mel og bagepulver sigtes i og hældes i en smurt springform.
Lav en marengs af 4 stiftpiskede æggehvider, tilsat sukkeret og smør det over kagen. Strø de hakkede mandler over og bag kagen ved 200 grader i ca. 1/2 time.

Kagen halveres. Det gøres nemmest med en sytråd.
Læg cremen imellem. Kagen bliver ekstra fin, når den fryses. Tages ud i god tid, ca. 1/2 time før servering.

Spise med mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

COLUMBINER

Hver især har vi vores favoritter blandt julesmåkager og vender tilbage til dem år efter år. Alligevel er det spændende, om nye godbidder skal ind i sortimentet, ser vi noget godt.

Columbiner, disse små lækre kager med deres indhold af kokosmel, chokolade og rosiner, er hurtigt lavet og kagerne er faktisk så gode, at en ny omgang ofte må til før vi når jul.

Der bliver ca. 50 stk. af portionen.

Opskrift : Sigrid Fugl 1983

Foto : Det Kgl. Bibliotek


COLUMBINER

dej

200 g smør
200 g hvedemel
100 g sukker
75 g kokosmel
75 g mørk chokolade
75 g rosiner

Smør og mel hakkes sammen og findeles til en grynet masse. Tilsæt sukker og kokosmel, hakket chokolade og hakkede rosiner. Ælt dejen sammen.

Form dejen til kugler, der sættes på plade med bagepapir.

Kagerne bages på ovnens næstøverste rille i forvarmet ovn ved 200 grader i 10 - 12 minutter.

Afkøles på en bagerist og opbevares i kagekasse.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrift

Noget om Mad

mandag

GLASERET BANANKAGE

Glaseret banankage er både virkelig smuk at se på og så smager den godt. Smagen af banan gør kagen særligt populær, hvor der er børn.

Sådan en kage er god at gå i gang med en dag, det er inde vejr og der er tid til kagebagning.

Opskrift : Birgitta Frantzen 1968

Statshospitalet Middelfart


GLASERET BANANKAGE

dej

125 g smør eller margarine
250 g sukker
3 æg
300 g mel
2 tsk. bagepulver
2 bananer
1 dl fløde

glasur

1 dl citronsaft eller limejuice
1 1/2 blad husblas

pynt

1 - 2 bananer

Rør fedtstoffet og sukkeret skummende. Tilæt æggene ét ad gangen og rør dejen godt. Bland mel og bagepulver i. Mos bananerne og rør dem i dejen sammen med fløde.

Hæld dejen i en smurt og raspstrøet form.

Kagen bages ved 170 grader i ca. 45 minutter.

Citronsaften blandes med den smeltede husblas. Pynt kagen med bananskiver og hæld geléen over, når den begynder at stivne.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

KOKOSKAGE MED KAFFEGLASUR

Kokoskage med kaffeglasur, en dejlig og meget lækker kage, af den slags, vi nyder at byde familie og venner til kaffen.

Det er en gammeldags skærekage fra midt i 60erne, hvor kagebagning blandt husmødre foregik med stor iver og kageglæde.

Opskrift : Birgitta Frantzen



KOKOSKAGE MED KAFFEGLASUR

dej

2 æg
150 g sukker
75 g kokosmel
125 g mel
1 1/2 tsk. bagepulver
100 g smør eller margarine
1 dl vand

glasur

1 1/2 dl fløde
125 g sukker
1 spsk. lys sirup
1 spsk. smør
1 - 2 tsk. pulverkaffe

Til dejen piskes æg og sukker skummende. Kokos, mel og bagepulver blandes i. Smeltet, let afkølet smør og vand tilsættes.
Hæld dejen i en velsmurt form, der er drysset med rasp.

Bag kagen i ovnen ved 170 grader i ca. 40 minutter. Vend den ud og lad den afkøle på bageristen.

Til glasuren blandes alt, undtagen kaffe og skal koge til maassen er jævn. Det tager ca. 20 minutter. Kaffen røres i og glasuren skal afkøle noget, før den bredes over kagen. Strø kokos på.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

NEM ROULADE MED HINDBÆRMOS

Glæd familien i weekenden med et tykke lækkert bagværk til kaffen og hvad er vel lettere end lave en rigtig gammeldags roulade, rullet sammen med en hindbærmos. Den er meget nem.

Hindbærrene kan godt være frosne. De knuses med en gaffel og blandes med sukker. Overskydende saft hældes fra.

Uheldige episoder med inficerede frosne hindbær fra industrien i de senere år, gør det klogest, lige at koge bærrene en smule først og så tilsætte sukker efter behag.

Rouladen køler af og serveres til en glad kop kaffe, sammen med en klat flødeskum til.

Opskrift : Else vinkel 1956


NEM ROULADE

100 g sukker
2-3 æg
1 spsk. vand
1 tsk. bagepulver
75 g hvedemel
 til det er meget let.
fyld

1/2 - 2 dl varm mos af hindbær

Smør en lille bradepande på 35 x 25 cm. Beklæd den med pergamentpapir (bagepapir) og smør papiret godt.

Pisk æg, sukker og vand til det er meget let. Sigt mel og bagepulver i og rør det hele godt sammen. Hæld dejen ud i papiret.

Bag kagen i en meget varm ovn, 250 - 275 grader i omtrent 5 minutter eller til den er lysegul. Vend hurtigt kagen over på et stykke papir, strøet med sukker, og træk det papir af, den er bagt i.
Fordel fyldet jævnt ud over hele kagen og rul den sammen på langs.

Lad kagen afkøle på papiret med sammenføjningen nedad.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad