Æblestang, lækkert bagværk af kærnemælksbutterdej og æblemos. De færdige æblestænger serveres, drysset med flormelis til en god kop kaffe. Passer så glimrende til den søde juletid.
Der bliver 2 stænger af portionen.
Opskrift : Anne Skovgaard-Petersen
ÆBLESTANG
kærnemælksbutterdej
175 g margarine
250 g mel
1/2 dl kærnemælk
fyld
6 spsk. stiv æblemos
pynt
1 spsk. flormelis
Margarinen smuldres i melet. Kærnemælken tilsættes og dejen æltes let sammen.
Dejen hviler i køleskab 1 time eller længere.
Udrulles til 2 plader ca. 40 x 20 cm. Æblemosen lægges i en stribe midt på hver dejplade. Dejen foldes op omkring og der lukkes godt for enderne.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
Lad stængerne blive kolde og drys flormelis over.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.