lørdag

VISITKAGER

Små, fine julesmåkager af kransekagemasse med reven appelsinskal og appelsinsaft, overtrukket med chokolade og pyntet med halve cocktailbær eller strimlet appelsinskal, må da ikke mangle på julens kageborde.

Det er nemme kager at fremstille, så er det blot et spørgsmål, om de kan vare lige til jul. Måske er det en god idé, at vente til vi nærmer os.




VISITKAGER

dej

1/2 kg kransekagemasse
1 appelsin
æggehvider
glasur

200 g overtrækschokolade
1 syltet appelsinskal
røde og grønne cocktailbær

Bland kransekagemassen med reven appelsinskal og appelsinsaft. Ælt dejen op med upiskede æggehvider til den er smidig. Form dejen til en pølse, der trykkes kantet og skær den i firkanter.

Sæt kagerne i ovnen ved 225 grader og bag dem svagt gyldne. Afkøl kagerne og smelt chokoladen.

Dyp kagerne i chokoladen og pynt dem med halve cocktailbær eller strimlet appelsinskal.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.