torsdag

ÆBLETÆRTE MED MARCIPAN

Vidunderlig æbletærte med marcipan, serveret lun eller kold med kold flødeskum til.

Tærten kan, ud over at være ganske skøn, belægges med æblebådene i et dekorativt mønster, der gør den værdig til det fine kaffebord. - Og så er det en dejlig dessert efter en god middag.

Opskrift : Susan Jepsen

Museet Tidens Samling - Barndommens jul


ÆBLETÆRTE MED MARCIPAN

100 g mel
100 g smør
85 g rå marcipan
1 1/2 tsk. kanel
saft af 1/2 citron

fyld

5 æbler skåret i meget tynde både
1 spsk. kanel
4 spsk. sukker

Skær smør og marcipan i mindre stykker og findel det i melet. Bland kanel i og tilsæt citronsaften. Ælt dejen sammen. Smør en tærteform (22 cm i diameter( og beklæd den med den udrullede dej. Prik dejen med en gaffel.

Bages på midterste rille i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.

Kom æbler, sukker og kanel i en plastpose og ryst det sammen så æblerne er dækket. Læg æblebådene tæt ved siden af hinanden på den forbagte bund, start med den yderste ring. Bag tærten færdig ved 200 grader i 20 - 25 minutter.

Servér den dejlige æbletærte lun eller kold med koldt flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.