torsdag

BLØD KAGE

En nem og lækker påskekage kunne være denne " blød kage " i form af en lagkage, hvor bundene er stænket med sherry eller likør og kagen er lagt sammen med creme. Glaseres med glasur og pyntes med syltetøj.

Opskrift : Henriette Schønberg Erken


BLØDKAGE

dej

5 æg
260 g sukker
1/2 dl vand
200 g hvedemel
5 tsk. bagepulver

creme

30 g kartoffelmel
25 g hvedemel
1/2 liter fløde
4 æggeblommer
1 æg
125 g sukker

Æggene og sukkeret piskes til en tyk, hvid æggesnaps, tilsættes vandet, mel og bagepulver.

Dejen kommes i en smurt og melet form og bages ved 200 grader i ca. en time.

Når kagen er svalet af, deles den i 2 eller 3 bunde, der stænkes med sherry eller likør.

Til cremen udrøres de to melsorter med fløden, tilsættes æggeblommer, et helt æg samt sukkeret. Det hele piskes godt sammen i en gryde.
Gryden sættes over ilden og koger under stadig omrøring til en jævn creme.

Når cremen er helt kold, lægges bundene sammen med den og kagen overtrækkes med glasur. Pyntes med syltetøj.

Spise med Mormor

Noget om Mad


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.