tirsdag

DEN HURTIGE KRINGLE

Kaffe og kringle, en klassiker fra en svunden tid.

Her en meget dejlig og hurtig kringle af almindelig æltet dej, en fed dej, der skal tages lidt varsomt på.

Opskrift : Gunna Agersted 1953


DEN HURTIGE KRINGLE

dej

300 g mel
2 spsk. sukker
200 g margarine
2 æg
40 g gær
1 spsk. vand eller mælk

fyld

75 g smør
75 g sukker
sukat
rosiner

Rør gæren ud i den lunkne mælk, som margarinen er kommet i. Mel og sukker blandes, æggene røres i, sammen med gærmassen.
Ælt dejen godt sammen og rul den straks ud til en aflang firkant på 1 cm tykkelse.

Til fyldet røres sukker og smør sammen og lægges ned i midten. Det skal ikke nå helt ud til kanterne. Rosiner og hakket sukat drysses på dejen, der foldes sammen fra begge sider, men skal knap nå hinanden på midten.

Lægges på en velsmurt plade med denne side opad, efterhæves og pensles.

Sættes i en god varm ovn og bages i 20 - 25 minutter.

Spise med Mormor

mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.