søndag

KANELSTJERNER

Kanelstjerner, lækre som det reneste konfekt, lavet af mandel/marengsdej og belagt med marengsmasse, er helt vidunderlige gammeldags julesmåkager. Fine i sortimentet på julens småkagebord. Rigtige luksussmåkager.

Der bliver 65 stk. at portionen, der, når de er fuldstændig kolde lægges i en kagekasse med tætsluttende låg. Kager der bør passes godt på, hvis de skal holde til jul.

Opskrift : Ellis Tardini 1962

Kilde : Det Kgl. Bibliotek

KANELSTJERNER

500 g mandler
4 æggehvider
300 g florsukker
1 spsk. citronsaft
2 tsk. kanel

Mal de smuttede mandler gennem mandelkværnen. Pisk æggehviderne stive og rør florsukkeret i. Tilsæt citronsaften dråbevis. Tag 4 spsk. marengsmasse fra og bland 450 g mandler i resten. Rør kanelen i.
Drys resten af mandlerne på arbejdsbordet og rul dejen forsigtigt ud her på. Den skal være ca. 1/2 cm tyk. Stik kagerne ud med en lille stjerneform og sæt dem på en smurt plade (bagepapir). Smør resten af marengsmassen over kagerne. Bag (tør) kagerne i varm ovn ved 160 grader i ca. 25 minutter.

Tag stjernerne meget forsigtigt af pladen og lad dem afkøle.

Det er vigtigt at udnytte dejen godt, når de rulles ud. Dejen lader sig vanskeligt udrulle igen.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.