onsdag

DRØMMEROULADE

Gammeldags roulade, som denne mørke drømmeroulade, rullet sammen om en god vaniljesmørcreme, vil altid gøre lykke på kaffebordet.

Rouladen har best af at trække nogle timer, før den serveres.

Opskrift : Else Algreen 1964



DRØMMEROULADE

dej

3 æg
1 1/2dl sukker
70 g kartoffelmel
2 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver

fyld

100 g smør
1 1/2 dl florsukker
1 tsk. vaniljesukker
1 æggeblomme

Smør et stykke kraftigt papir (bagepapir) og form det til en æske ca. 30 x 40 cm og 3 cm høj. Sæt formen på en bageplade.

Til dejen piskes æg og sukker godt og blandes med kartoffelmel, kakao og bagepulver. Bred dejen ud i formen.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter. Kagen vendes ud på et sukkerstrøet papir.

Til smørcremen røres smør, sukker og vaniljesukkergodt og æggeblommen tilsættes.

Fylder bredes ud over den kolde kage og rulles sammen på den lange led. Rul den ind i papiret og lad den trække sådan, før der skal skæres af den.

Spise med mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.