torsdag

KUGELHUPF

Kugelhupf, en skøn og meget holdbar gærkage med rosiner og vanilje, oprindelig en tysk klassiker.

Opskriften her er uden rom, men dejlig alligevel. (Egentlig ligger rosinerne i blød i rom).

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


KUGELHUPF

dej

500 g mel
250 g smør eller margarine
150 g melis
50 g gær
1 tsk. salt
2 dl mælk
reven skal af 2 citroner
6 æg
3 dl rosiner
1-2 tsk. vaniljesukker

Opløs gæren i den let lunede mælk. Kom ca. 2 dl af melet i denne gærvæde og lad dej-koncentrationen stå og hæve lunt og tildækket en times tid.
Rør smør/margarine og sukker blødt og hvidt. Rør æggene i ét ad gangen og rør godt mellem hvert. Tilsæt den revne citronskal, sigt de tørre dele sammen (resten af melet), salt og vaniljesukker. Bland det med den lille portion hævede dej, der nu skal være stor, let boblende og hævet. Ælt dejen godt sammen og kom de grofthakkede rosiner i.

Dejen fyldes i en smurt form og da de færreste har en rigtig kugelhupft-form, anvendes i stedet en stor 1 3/3 liters randform.
Kagen efterhaver en times tid.

Bages i ovnen ved jævn varme (150-175 grader) i omkring en time.

Vend kagen ud og lad den afsvale på en bagerist.

Spise med mormor

noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.