lørdag

SKOLELÆRERENS FAVORITKAGE

Skolelærerens favoritkage, en skøn gærkage med kakaoremonce med mandler.

Kagen rulles som roulade og skæres ud i tykke skiver, akkurat som til kanelsnegle.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


SKOLELÆRERENS FAVORITKAGE

dej

450 g mel
80 g melis
125 g smør eller margarine
40 g gær
1/2 tsk. kardemomme
2 1/2 dl mælk
1/2 tsk. salt

fyld

75 g smør eller margarine
1 1/2 spsk. kakao
4-5 spsk. melis
25 g mandler

pensling

1 æg

Smuldr gæren i bagefadet, lun mælken og hæld den over. Rør til gæren er opløst. Smelt fedtstoffet og kom det i gærvæden, når det er afkølet.
Bland 3/4 af melet med sukker, salt og krydderier og ælt det sammen med det i fadet. Tilsæt efterhånden det resterende mel til dej bliver blød og smidig og slipper fad og hænder.
Hæver lunt og tildækket i en halv time.

Til fyldet Røres fedtstoffet blødt og mandlerne hakkes fint og blandes med sukker og kakaopulver.

Rul dejen ud til en aflang firkant, 18-20 cm bred og 1 cm tyk. Fordel det blødgjorte smør eller margarine herover og drys så med sukker-, mandel-, kakaoblandingen. Fyldet må ikke gå helt ud til kanterne.
Rul dejen tæt om fyldet på den lange led. Læg den med sammenføjningen nedad og skær rouladen i 2 cm tykke skiver med en skarp kniv.

Smør en bradepande godt, anbring skiverne tæt sammen med snitfladerne opad og lad dem hæve til dobbelt størrelse et lunt sted.
Pensl med sammenpisket æg og bag kagen ved jævn, god varme, 200 gerader i små 20 minutter.

Lad kagen køle af i formen eller på en bagerist og smør den evt. over med appelsinglasur.

Skær kagen i smukke firkanter og skænk så en god kop kaffe til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.