lørdag

SANDKAGE, BORNHOLM

Sandkage i alskens udgaver er en klassiker. En anderledes sandkage, bagt med fedt er en gammel bornholmsk specialitet.

Opskrifter foreskriver både smør og fedt. Det må være ukrydret svinefedt.

Opskrift : Hansine Hansen - Opskrifter for Husmødre 1943

 

SANDKAGE, BORNHOLM

150 g smør
100 g fedt
300 g melis
6 æg
300 g mel
1 tsk. vanilje

Smør, fedt og sukker røres sammen, til det er hvidt. Æggeblommer og mel røres skiftevis i og til sidst de stiftpiskede hvider og vanilje.

Dejen kommes i smurte kageforme, sættes i ovnen og bages ved jævn varme (180 grader) i ca. 45 minutter. Prøv med en træpind.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.