torsdag

FERSKENKAGE

Ferskenkage, superskøn bradepandekage med gær, belagt med en dejlig creme af hytteost og halve ferskner.

Kagen serveres, skåret i snitter, til en god kop kaffe.

Opskrift : Grethe Pedersen 1984



FERSKENKAGE

1 portion dej
2 ds. á 400 g halve ferskner
400 hytteost
3 æg
2 spsk. maizenamel
3 spsk. melis
1/2 citron
50 g mandelflager

dej

50 gær
2 1/2 dl mælk
500 g hvedemel
150 g smør eller margarine
2 spsk. melis
reven skal af 1/2 citron

Rør gæren ud i håndvarm mælk. Sigt melet ned i en stor skål og drys sukker og reven citronskal over. Smørret smuldres i melet, til massen er grynet.
Hæld gæren over og slå dejen sammen. Ælt den glat og smidig på et melet bord. Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1/2 time.
Beklæd en bradepande med dejen.

Lad fersknerne dryppe af, pisk hytteosten sammen med æg, maizenamel, sukker samt reven citronskal og saft.
Fordel cremen over og læg de godt afdryppede ferskner på med den buede side opad. Drys mandelflagerne over og lad kagen hæve lunt i 10 minutter.

Stil bradepanden midt i en varm ovn ved 200 grader og lad kagen bage i 35-40 minutter.

Lad den køle af og skær den i snitter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.