tirsdag

KOKOSRAND

Gammeldags æggehvidekage i form af en krans med kokos og mandelsmag, overtrukket med smeltet chokolade. En dejlig let og velsmagende kage.

Det er en hurtig kage, der gøres færdig på en god halv times tid. Husk at tænde for ovnen som det første. Dejen gøres klar, medens ovnen varmer op.

Kilde : Den Blå Bagebog


KOKOSRAND

dej

8 æggehvider
300 g sukker
1 tsk. mandelessens
300 g kokosmel

overtræk

smeltet chokolade

Alt blandes til dejen i en tykbundet gryde og varmes langsomt op under omrøring til massen er sej og sammenhængende. Dejen fyldes i en meget velsmurt, raspstrøet 1 1/2 liter randform og stilles i forvarmet ovn.
Bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Randen køles af i formen. Formen lunes, kagen vendes ud og glaseres med smeltet chokolade.

Chokoladen smeltet enten i vandbad eller i mikroovn. Det sidste kræver lidt øvelse.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.