lørdag

MALTESERE

Maltesere, dejlige, velsmagende chokoladekager til et finere kaffebord. Chokoladekager, lagt sammen med appelsinmarmelade, rørt op med Cointreau eller Grand marnier og til sidst dyppet i chokolade.

Kagerne kan bages i smør eller i margarine. Begge dele giver et godt resultat. Smør anvendes, hvis man godt kan lide smørsmagen, eller er margarine ganske udmærket.

Opskrift : Ellis Tardini 1979


MALTESERE

160 g hvedemel
40 g kakao
180 g smør eller margarine
125 g florsukker
4 æggeblommer

fyld

90 g appelsinmarmelade
2 tsk. Cointreau eller Grand marnier

125 g overtrækschokolade
25 g palmin

Bland mel og kakao. Rør smørret med sukker, tilsæt æggeblommerne. Bland mel og kakao i dejen, der fyldes i en sprøjtepose med en tyk, rund tylle.
sprøjt 4 cm lange kager ud på en smurt plade eller på bagepapir.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter. Sval dem af på en bagerist.

Smelt chokolade og palmin over vandbad.

Læg kagerne sammen 2 og 2 med marmeladen, der er rørt op med likøren.
Dyp kagerne på skrå i chokoladen og stil dem på en rist, medens de stivner.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.