fredag

NØDDETÆRTE MED CHOKOLADEMAKKACREME

Nøddetærte med chokolademokkacreme, en formidabel lækkerbid og kaloriefyldt bombe. God til en kop kaffe, god til et glas vin og god som dessert efter den gode middag. Den har kvaliteter til at være noget særligt.

Opskrift : Anne Skovgaard-Petersen 1995



NØDDETÆRTE MED CHOKOLADEMOKKACREME

dej

125 g mel
90 g smør
50 g finthakkede nødder
2 spsk. farin
1 æg

creme

50 g mørk chokolade
3 dl mælk
50 g smør
1 tsk. pulverkaffe
3 tsk. majsstivelse
2 æggeblommer
2 spsk. kakaolikør
1 1/2 dl piskefløde

pynt

flødeskum

Smuldr smør og mel sammen. Tilsæt nødder, farin og æg og ælt dejen sammen. Lad den hvile køligt en times tid.
Rul dejen ud på et meldrysset bord og beklæd en tærteform på ca. 23 cm hermed.
Læg bagepapir i formen og fyld op med tørrede linser eller ærter.

Sæt formen i ovnen ca. 10 minutter ved 200 grader. Fjern linser og bagepapir og bag bunden færdig på ca. 8 minutter, til den er gylden.

Til cremen hakkes chokoladen, der bringes i kog med mælk, smør  og kaffe. Pisk æggeblommer og majsstivelse sammen i en skål. Kom lidt af den varme mælkeblanding i æggene. Kom det tilbage i gryden og varm op under piskning, til cremen jævner. Køl cremen af, evt.i en balje med isvand.
Pisk fløden stiv og vend den i cremen, der kommes i den bagte bund

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.