torsdag

BERLINER-PFANNKUCHEN

De fleste af os kender de dejlige, fedtede runde boller med en klat sveskemos indeni og trillet i sukker udenpå.

Egentlig er berliner-pfannkuchen mest kendt for at dukke op hen mod jul, men de lækre kager kan sagtens spises resten af året også. Det tager sin tid, at fremstille disse, så det er bedst en dag, der er god tid til at pusle lidt med projektet.

Opskriften er af Birte Olufsen og fra 1965
 

BERLINER-PFANNKUCHEN

1/4 liter lunken mælk
50 g gær
1 pund mel
lidt kardemomme
revet citronskal
100 g smør
100 g sukker

sveskemos eller sveskemarmelade

Gæren røres ud i den lunede mælk og melet, tilsat kardemomme og revet citronskal, blandes i. Smør og sukker tilsættes og dejen æltes til den er fin blank. Stil dejen til hævning et par timer.

Æltes igen og trilles til en tyk pølse, som skæres i ikke for tynde skiver, lægges sammen to og to med sveskemos imellem. Trykkes godt sammen i kanten og stilles til hævning igen til de har antaget dobbelt størrelse.

Kagerne koges i kogende palmin eller olie, som dog ikke må være for hed, da bollerne jo ikke skal have skorpe.
Når de har kogt i 10 minutter, fiskes de op og lægges på fedtsugende papir. Tril dem varme i groft tesukker eller bare almindelig sukker.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.