tirsdag

KAGEN FRA GULDHEDEN

Kagen fra Guldheden, overtrukket med Hüttemeiers vidunderglasur, eller konditorglasur, hører til gruppen af rørte formkager. Den er hurtig at røre sammen og bage. Overtrækkes til sidst med glasuren og pyntes med syltede appelsinskaller og evt. snittede mandler.

Appelsinmarmeladen er med til at bevare en dejlig fugtighed i kagen, der bliver lige god med appelsinskal eller citronskal.

En dejlig kage, serveret til en god kop kaffe.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier fra 1952
 

KAGEN FRA GULDHEDEN

175 g smør eller margarine
175 g sukker
3 æg
revet skal af en citron eller appelsin
175 g mel
1 strøget tsk. bagepulver
4 spsk. appelsinmarmelade

vidunderglasur

1 æggehvide
1 tsk. eddike
ca. 125 g florsukker

pynt

syltede appelsinskaller
evt. snittede mandler

Smørret eller margarinen røres med sukkeret, de hele æg tilsættes, ét ad gangen, hvorefter revet appelsin- eller citronskal tilsættes sammen med melet, hvori bagepulveret er sigtet. Til sidst iblandes appelsinmarmeladen. Kagen røres hurtigt sammen og fyldes i en smurt, raspstrøet form.
Bages i ovnen ved svag varme, 150 grader i 45 - 50 minutter.
Køl kagen af og overtræk den med glasuren, der består af æggehvide, rørt rigtig godt med sukker og eddike til glasuren er blank og hvid. Glasuren smøres over kagen og når den er lidt tør, anbringes appelsinskallerne og evt. snittede mandler på kagen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.