lørdag

TUTTI-FRUTTI-BRØD

Et skønt brød, bagt med grahamsmel, kærnemælk og farin. I brødet skal der svesker, ferskner, rosiner, figner eller dadler og valnødder eller mandler.
Endvidere kan dejen tilsættes kanel, ingefær eller kardemomme, og citron- eller appelsinskal.

Det dejlige brød kan serveres smurt med smør i stedet for kage.

Opskrift : Nora Thomsen


TUTTI-FRUTTI-BRØD

dej

2 1/4 dl kærnemælk
20 g gær
1/2 dl olie
1 spsk.Lys farin
1 tsk. havsalt
3 dl grahamsmel
3 1/2 dl hvedemel

3-4 svesker
3-4 tørrede ferskner
1/2 dl rosiner
2 figner eller 3-4 dadler
4-5 valnødder
6-7 mandler

Svesker og ferskner udblødes natten over og skæres i småstykker. Fignerne snittes fint og nødderne skæres groft.

Gæren smuldres i den væske og olie, farin, salt og grahamsmel blandes i. Dejen røres godt sammen, drysses med mel og hæver til den bobler. De 3 dl hvedemel blandes i og dejen æltes godt. Derefter tilsættes frugten uden væde og resten af melet. Ælt dejen godt til alt er vel blandet. 

Form dejen til en stor bolle, læg den i en springform og tryk den flad. Efterhæver og klippeø med en saks før den pensles.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. 
Hvis brødet bliver for mørkt, lægges staniol over.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.