fredag

FLØDEGIFLER

De dejligste gammeldags flødegifler med fyld af syltetøj, marmelade eller mandelmasse er henrivende til en god kop kaffe.

Giflerne pensles med æg og drysses med sukker og mandler.

Opskrift : Ukendt 1950


FLØDEGIFLER

dej

2 dl fløde
25 g gær
200 g smeltet smør eller margarine
2 æggeblommer
400-500 g hvedemel

fyld

syltetøj, marmelade eller mandelmasse

Fløden varmes til den er svagt lunken og gæren opløses heri. Æg og smør tilsættes og herefter så meget mel at man får en blød dej, der kan rulles ud temmelig tyndt.
Dejen skæres med en kagesporen i trekanter og på hver trekant lægges lidt fyld. Rul trekanterne sammen fra den brede ende.

Giflerne lægges på en smurt plade for at hæve, pensles med æg og strøes med sukker og mandler. Dette kan dog udelades.

Bages ved god varme ( 225 grader ) til giflerne er gyldne.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.