onsdag

FRØKEN JENSENS RABARBERKAGE

Frøken Jensens rabarberkage, meget lækker og sommerlig kage til en kaffetår eller som dessert.

Kagen er i sin tid kreeret af den legendariske frøken Jensen, frøken Kirstine Marie Jensen, der i sin tid skrev den berømte kogebog " Frøken Jensens Kogebog ".


FRØKEN JENSENS RABARBERKAGE

2 bundter rabarber - ca. 1 kg snittede
250 g sukker
150 g tvebakker
75 g smør

Rabarberne renses og snittes i mindre stykker og vendes med sukker i et ovnfast fad.
Bages møre i ovnen ved 150 grader i ca. 15 minutter. Saften sies fra og rabarberne lægges lagvis med stødte tvebakker i en smurt form. Det øverste og nederste lag skal være tvebak.

Hæld smeltet smør over kagen og sæt den i ovnen ved 180 grader i ca. 1/2 time.

Lad rabarberkagen blive helt kold og vend den ud på et fad. 

Server den pyntet med flødeskum til en kop kaffe eller som dessert.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.