søndag

AMERIKANSK ÆBLEKAGE

Efterår og vinter er sæson for æblekage, der da også er noget af det allerbedste til en god kop kaffe eller som dessert ovenpå et godt måltid mad.

Opskrifterne er utallige, når det gælder æblekage, her en klassisk amerikansk æblekage, bagt i ovnen. 

Opskrift : Edith Rode 1948


AMERIKANSK ÆBLEKAGE

8 middelstore æbler
2 spsk. Citronsaft
12 strøgne spsk. mel
12 strøgne spsk. mørkt puddersukker
1 tsk. Kanel
125 g koldt smør

Æblerne skrælles og skæres i snitter, skylles og lægges direkte i et ildfast fad med så meget væde, som hænger ved. Citronsaft hældes over.

I en skål blandes mel, puddersukker, kanel og smør. Denne masse hakkes godt sammen ved hjælp af 2 knive til alt er blandet godt til en småklumpet masse, hvormed æblesnitterne klappes til.

Fadet stilles i en ikke alt for hed - men heller ikke lunken - ovn og kagen er færdig i løbet af en god halv time.

Spises uden syltetøj til, men med tyk fløde eller flødeskum.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.