onsdag

INGEFÆRFLØJTER MED FLØDESKUM

Kommer der gæster til kaffe og vil man gerne dække et pænt kaffebord, som i bedstemors tid, er disse gammeldags fløjter med smag af ingefær og fyldt med flødeskum både dejlige at se på og så smager de godt.

Kagerne kan laves i god tid og opbevares i kagekasse og fyldes lige før de skal serveres.

Opskrift : Mona Giersing 1981



INGEFÆRFLØJTER MED FLØDESKUM

dej

125 g smør
125 g stødt melis
125 g lys sirup
125 g hvedemel
1 tsk. Stødt ingefær

 1/2 dl piskefløde

Kom smør, sukker og sirup i en tykbundet kasserolle og varm det forsigtigt op til smørret er smeltet og sukkeret flydende. Det må ikke branke. Lad det køle lidt af og sigt melet i. Tilsæt ingefær og pisk det godt sammen.

Kom dejen på et stykke bagepapir med en teske, mindst 10 cm afstand.

Kagerne bages i en varm ovn ved 180 grader i 10-12 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle lige akkurat af så meget, at man kan røre ved dem. Rul dem rundt om et smurt grydeskaft.
Læg dem på en rist, medens de køler af.
Hvid kagerne stivner inden de alle er rullet, sættes pladen et øjeblik i ovnen igen.

Fyld kager med flødeskum. Det er bedst at sprøjte det i.

Arranger rullerne smukt på et lille fad.

Spise med Mormor

Noget om mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.