torsdag

DEJLIGT FRISKBAGT MORGENBRØD

Som dagene bliver kortere og snart mørkner det mere og mere, når vi vågner op, kan vi overraske familien med dejligt hjemmebagt morgenbrød i weekenden, hvor der er tid til at nyde et hyggeligt morgenbord sammen.

Dejen er velegnet til såvel boller som horn, der pensles med sammenpisket æg for at blive smukt blanke.
Opskrift Birte Olufsen 1965

DEJLIGT FRISKBAGT MORGENBRØD

dej

475 g mel
100 g margarine
2 1/2 dl mælk
20 g gær
1 æg
1 spsk. sukker

Gæren opløses i sukkeret og margarinen smuldres i melet. Tilsæt mælk, æg og gær. Ælt dejen godt igennem til den er smidig og blank. Stil den overdækket hen til næste morgen, hvor den formes til boller eller horn, pensles med sammenpisket æg og sættes på smurt plade (plade med bagepapir).

Bag brødet i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.