torsdag

GAMMELDAGS TEHORN

Gammeldags tehorn lige til en kop te eller kaffe er rimelig hurtigt bagt, da hævetiden blot er 1/2 time. Det er vigtigt, ikke at ælte dejen for meget, da den ellers kan blive sej.
- Og så er det en fordel, at rumtemperaturen ikke er for høj, når dejen tilberedes.

Fyldet udgør en god stiv marmelade, evt. en fast orangemarmelade. Hornene drysses med tesukker og gerne hakkede mandler.

Opskriften er af Girly Skodshøj fra


GAMMELDAGS TEHORN

250 g mel
250 g margarine
1/2 dl fløde
25 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker

fast orangemarmelade eller lignende

Margarinen smuldres i melet, gæren udrøres i fløden og dejen æltes sammen med let hånd. Den må ikke æltes for meget og man skal gerne stå koldt med den. Dejen stilles koldt, så den kan udrulles.
Del dejen i 2 stykker og rul hvert stykke ud i en stor rund flade. Del dejen op i trekanter. På hver trekant lægges en klat fast marmelade og rul hornene op fra den brede side.
Sæt hornene på en smurt plade med sammenføjningen nedad og lad dem hæve i et lunt sted i ca. 1/2 time. Smøres med æg, drysses med tesukker og gerne hakkede mandler.

Bages i ovnen ved 180 grader i 15 - 20 minutter.

Nyd dem til en kop te eller kaffe.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.