søndag

HONNINGKAGEHJERTER

Store som små, - alle elsker vi julen og samtlige dens traditioner. Bagning af rigtig gammeldags honningkagehjerter er en lykkelig beskæftigelse, som hele familien kan deltage i.

Disse dejlige honningkagehjerter er efter Lagkagehusetes opskrift. Der bliver 20 små hjerter med små hjerteudstikkere eller 12 store med store hjerteudstikkere af portionen.

Glasuren er nemmest at arbejde med, hvis der anvendes æggehvide i stedet for vand.

Kilde : Lagkagehuset / Alt for damerne


HONNINGKAGEHJERTER

500 g honning
500 g mel
10 g potaske

lidt vand
10 g hjortetaksalt
2 æggeblommer (evt. 1-2 ekstra)

10 g honningkagekrydderi*

Varm først honningen forsigtigt op og lav selve grunddejen ved at blande mel og honning. Lav gerne grunddejen dagen før, at honninghjerterne skal bages. Læg låg på beholderen eller pak den ind i plastik. Grunddejen skal opbevares ved stuetemperatur.

Dagen efter laves så julehjerterne. Bland potaske med lidt vand – kun så meget vand, at det bliver til en grødet masse. På grund af den kemiske reaktion vil massen blive varm. Hæld den over i grunddejen og bland sammen. Brug røremaskine med dejkroge, da massen kan være ret sej.

Bland hjortetaktsalten med de 2 æggeblommer og bland det derefter i dejen. Dejen skal have en konsistens, så det er til at arbejde med. Den skal gerne være blød, men ikke for snasket. Er den for stiv at arbejde med, hældes 1 eller 2 æggeblommer mere i dejen. Til sidst kommes honningkagekrydderiet i, der er en blanding bestående af kanel, nelliker, allehånde, stjerneanis og orange.

Rul kagedejen ud så den har en tykkelse på 4-5 mm og stik hjerter ud af den. Bag honningkagerne som de er i ca. 10 min ved 170 grader. Giv dem et lille prik med fingeren, mens de stadig er i ovnen. Hvis aftrykket bliver, er de ikke færdige. Lad kagerne køle af, hvis de skal overtrækkes med chokolade eller der skal skrives på dem med glasur. Er hjerterne blevet for tørre af bagningen, kan de sprayes med lidt vand og stilles i køleskabet, inden de skal dekoreres.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.