onsdag

NYTÅRSKAGE

Når vi nu kommer længere hen på måneden og får julen overstået, står nytåret og venter og gerne skulle vi jo alle på årets sidste dag forkæle os selv en hel del.

En storartet og lækker  nytårskage af marcipan med fyld af dejligt hindbærflødeskum er bestemt en nytårsaften værdig.

Bunden kan laves forinden og opbevares i fryseren til den skal bruges. Så er der langt mindre arbejde på årets sidste dag.

Kagen rækker til 8 personer.

Opskrift : Brugsens forslag til en nytårskage for 28 år siden.


NYTÅRSKAGE

400 g bage marcipan eller rå marcipan
1 æg
1 æggehvide

fyld

250 g frosne hindbær
2-3 spsk. sukker
1/4 liter piskefløde

Marcipanen skæres i tynde skiver og kommes i en skål. Æg og æggehvide piskes sammen til en jævn masse, gerne med en håndpisker.
Dejen skal være så tyk, at den ikke flyder ud under bagningen.

En plade dækkes med bagepapir og kagens bund tegnes af efter en stor middagstallerken. Ca. 1/2 af dejen smøres ud til bunden. Resten af dejen lægges langs kanten eller sprøjtes ud som kant.

Bages i ovnen ved 200 grader i 15-18 minutter. Bunden afkøles og bagepapiret tages af.

Til fyldet drysses hindbærrene med sukker og optøes. 6-8 bær tages fra til pynt. Resten moses med en gaffel. Fløden piskes stiv og hindbærrene vendes i.
Fordel hindbærfyldet på bunden og pynt kagen med de hele hindbær.

Spise Med Mormor

Mormors Juleopskrift

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.