fredag

ÆGGESKAALER

Bagværk i ældre tid var bestemt spændende, således også disse æggeskaaler med sine henved hundrede år på bagen, der er firkantede kager, smurt med smeltet smør og strøet med lyst puddersukker. Herefter bagt lysebrune.

Ingredienserne er få og velsmagende. Tyk fløde, æg og flormel (hvedemel), smeltet smør og lyst puddersukker.

Opskrift : Laura Adeler 1917


ÆGGESKAALER

2 1/2 dl (1 pægl) god, tyk fløde
4 æg
flormel (hvedemel)
smeltet smør
lyst puddersukker

Fløde og æg æltes sammen med nøjagtig så meget flormel, at dejen kan rulles ganske tyndt ud på tykkelse med et halmstrå. Derefter skæres de i firkantede stykker, dobbelt så store som spillekort, der smøres med smeltet smør og bestrøs med lyst puddersukker.

Kagerne sættes på en smurt plade og det gøres lettest, før smør og puddersukker kommes på.

Bages i ovnen ved 200 grader til de er lysebrune.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.