onsdag

REDAKTØRENS WHISKYKAGE

Her en særdeles lækker og velsmagende kage, lagt sammen med whiskyfløde og chokolade på toppen.

Bundene er bagt af en havregryn- og kokosdej. Piskefløde, blandet med pulverkaffe, puddersukker og whisky, udgør fyldet.

Opskrift : Sigrid Fugl 1983



REDAKTØRENS WHISKYKAGE

dej

120 g smør
120 g sukker
50 g mel
50 g havregryn
50 g kokosmel

fyld

2 1/2 dl piskefløde
1 spsk. pulverkaffe
1 spsk. puddersukker
2 spsk. whisky
25 g overtrækschokolade

Til dejen røres smør og sukker let og smidigt.
Bland mel, havregryn og kokosmel i og rør dejen sammen.

Fordel dejen i 2 portioner, der lægges på plade med bagepapir. Træk dejen ud til runde kager, ca. 20 cm i diameter.
Bages på næstøverste rille i forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 8 minutter. Afkøles lidt på pladen før de tages af og afkøles på rist.

Riv chokoladen eller hak den fint og drys den på den ene bund medens den endnu er varm, så chokoladen kan smelte. Kort før serveringen blandes fløde med pulverkaffe og puddersukker og piskes stiv. Smag til med whisky.

Læg bunden uden chokolade på et serveringsfad. Fordel fyldet på og læg chokoladebunden over. Tryk bundene let til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.