søndag

FAVORITKAGE

En dejlig gammeldags formkage som denne favoritkage, er god at glæde familien med. Alt i alt en times tid og kagen er klar. Den skal dog køle helt af, før der skæres af den.

Personlig smag afgør, om der skal tilsættes revet appelsin- eller citronskal.


FAVORITKAGE

200 g smør
250 g sukker
2 æg
reven skal af citron- eller appelsinskal
6-7 spsk. kogende vand
2 tsk. bagepulver
175 g hvedemel

Smør en aflang form  og drys den med rasp. Formen skal kunne rumme ca. 1 1/2 liter.

Rør smør og sukker let sammen og tilsæt æggene et ad gangen. Tilsæt den revne appelsin- eller citronskal. Sigt mel og bagepulver i samtidig med det varme vand, der tilsættes lidt efter lidt.

Hæld dejen i den smurte form og bag kagen i ovnen ved svag varme, 175 grader i 40-50 minutter. Flyt ikke formen, medens den står i ovnen og vær forsigtig med at åbne og lukke ovndøren.
Kagen afkøles i formen.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.