mandag

MARENGSKAGE MED MOKKACREME

En marengskage er først og fremmest velegnet til dessert, men til en kop kaffe søndag eftermiddag, er det da vidunderligt at svælge i lækker marengs med mokkacreme. Det bliver man faktisk lykkelig af.

Varm kaffe, revet chokolade, husblas, smør, flormelis og en æggeblomme udgør mokkacremen.

Opskriften er af Gunna Agersted og Bodil Westergaard fra 1953


MARENGSKAGE MED MOKKACREME

marengsbund

4 hvider
200 g sukker

mokkacreme

1 dl meget stærk kaffe
50 g bitter chokolade
1 blad husblas
125 g smør
60 g flormelis
1 æggeblomme

Til marengsdejen piskes æggehviderne meget stive og 1/3 af sukkeret kommes i. Hviderne piskes seje nogle minutter. Resten af sukkeret vendes forsigtigt i og dejen sættes straks på en smurt bageplade, der er drysset med mel. Dejen bages i to bunde. Tegn bundene op på pladen og bred dejen ud i et lag på ca. 1 1/2 cm tykkelse.
Bages ved svag varme i ovnen ved 100 - 125 grader i 3/4 time. Bundene må endelig ikke blive brune, højst svagt gyldne.

Køl bundene af og læg dem derefter sammen med mokkacremen.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.