lørdag

VERDENS BEDSTE KAGE

Flere vil nok hævde at have verdens bedste kage i opskriftsamlingen. Denne kage er norsk, stammer fra Narvik, hvor kagen under navnet Verdens bedste kage, er bagt af de norske husmødre igennem generationer.

Og kagen er da også usædvanlig god, lage sammen med en lækker flødecreme og med  mandelmarengs på toppen. En værdig indehaver af titlen, verdens bedste kage.

Kagen er bagt i en lille bradepande eller springform.
 

VERDENS BEDSTE KAGE

Bunde

100 g sukker
100 g smør
4 æggeblommer
3 spsk. Mælk
100 g mel
1 tsk. Bagepulveret

marengs

4 æggehvider
200 g sukker
100 g hakkede mandler

Fyld

1 pk.kagecreme
1 1/2 dl piskefløde

Smør og sukker røres hvidt, æggeblommerne røres i og mælken tilsættes, skiftevis med melet, der er iblandet bagepulver. Hæld dejen i en lille bradepande eller en springform.
Æggehviderne piskes stive med 200 g melis til en marengsmasse og blandes med de hakkede mandler. Marengsmassen smøres over dejen, der bages i ovnen ved 200 grader i ca.1/2 time.

Lad kagen køle af og skær den over. Imedens laves fyldet af en pakke kagecreme og 1 1/2 dl piskefløde.

Læg flødecremen mellem lagene og lad kagen trække lidt. Den bliver faktisk ekstra god, når den fryses først. Tag den op 1/2 time før servering.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.