lørdag

GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER


Når tønden fastelavnssøndag er på plads og alle de små, udklædte cowboys, marsmænd, prinser og prinsesser, stiller op i kø for at slå katten af tønden, skal der være noget til bagefter, udover frugt og slik fra tønden. Traditionen byder fastelavnsboller.

En rigtig god opskrift på gammeldags fastelavnsboller er ikke af vejen, når vi skal honorere et større antal boller til de små. - Så vi går til bagningen med krum hals.

Opskrift : Birte Olufsen


GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER

20 g gær
2 dl mælk
300 g hvedemel
10 g sukker
40 g rosiner
30 g sukat, skåret i småstykker
lidt kardemomme
75 g smør

pensling

sammenpisket æg

Bland mel og sukker med rosiner, sukat og kardemomme. Tilsæt den lune mælk, hvor gæren er opløst i. Ælt dejen lind og glat og rul den ud. Læg tynde skiver af smør over dejen og læg den sammen igen.
Form fastelavnsboller, sæt dem på en smurt plade (plade med bagepapir) og lad dem hæve en halv times tid under et klæde. Pensl dem med med et sammenpisket æg og sæt dem i ovnen ved 200 grader 15-20 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrift

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.