onsdag

GENUA CITRONTÆRTE

En pragtfuld tærte af marcipandej, glaseret med citronglasur og pyntet med småbidder af syltet eller henkogt frugt.

Glasuren smøres på kagen medens den er varm. Det gør at glasuren bliver blank og optages noget i kagen.

Opskrift : Tørsleffs Den Blå Bagebog


GENUA CITRONTÆRTE

dej

65 g smør
175 g marcipan
2 æg (æg + hvider)
revet skal og saft af 1/2 citron
100 g sukker
35 g hvedemel
1/8 tsk. bagepulver

pynt

125 g flormelis
1-2  spsk. citronsaft
syltede citronskaller eller henkogt frugt i småbidder

Marcipanen rives groft og det blødgjorte smør røres i lidt ad gangen. Æggeblommer, citronskal og -saft samt sukker tilsættes. Melet og bagepulveret sigtes sammen og blandes i. De stiftpiskede æggehvider foldes forsigtigt i dejen til sidst.
Dejen hældes i en smurt springform og bages i en forvarmet ovn ved 165 grader i ca. 40 minutter. Rammen spændes af formen og kagen tages af bunden. Tærten glaseres med citronglasur og pyntes med fintsnittede frugter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.