fredag

JOSEFINER

Josefiner, lækre småkager, skåret i runde snitter af kransekagemasse med syltet appelsinskal, omgivet af mørdej.

Det er nemme småkager, der smager fantastisk til en god kop kaffe.

Opskrift : Mesterkok Richardt Oest-Larsen 1966

Kaffestel fra 50erne

JOSEFINER

mørdej

250 g mel
150 g margarine
150 g sukker
1 æg

Melet sigtes og blandes med sukkeret. Margarinen hakkes og smuldres deri. Dejen æltes sammen med det sammenpiskede æg.

kransekagedej

125 g kransekagemasse
125 g sukker
lidt æggehvide
syltet appelsinskal

Der æltes foruden sukker og lidt æggehvide også syltet appelsinskal i massen, der rulles i en pølse på 2-3 cm i diameter.

Mørdejen udrulles til 1 cm tykkelse og svøbes uden om pølsen, der lægges på pladen, pensles og strøes med hakkede mandler.

Kagerne bages lysebrune ved jævn varme. (175-200 grader)

Josefiner skæres ud i snitter, 1 cm brede, medens den endnu er varm. Afkøles.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.