mandag

MATHIES' KAGE

Mathies' kage er en stor hurtig gærkage med fyld af rosiner, sukat og pommeransskal uden hævning. Dejen er hurtig gjort og efter 25 minutter i ovnen er kagen klar.

Bryder man sig ikke om fyldet kan syltet appelsinskal i stedet anvendes.

En dejlig kage til mange og når det skal gå stærkt.

Opskrift : Richardt Oest Larsen


MATHIES' KAGE

Dej

300 g mel
200 g margarine
2 æg
50 g gær
1spsk. sukker

Fyld

100 g margarine
100 g sukker
1 tsk. vanilje
rosiner
sukat
pommeransskal

Mel og margarine smuldres i et fad, æggene piskes med gæren, hvorefter de hældes i melet sammen med 1 spsk. sukker. Det hele æltes sammen, måske med en anelse fløde, hvorefter dejen rulles ud til en stor, aflang firkant.

Fyldet, der er rørt godt, smøres ud på dejen, hvorefter rosiner, sukat og pommeransskal drysses over. Husk at danne en kant på kagen, så fyldet ikke løber ud.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskriften

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.