onsdag

GAMMEL SVENSK KAGE

Skøn gammel svensk kage, - bunde af kartoffelmosdej, lagt sammen med hindbærmarmelade og pyntet med tesukker.

Skær den sammenlagte kage ud og servér en god kop kaffe eller te til.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


GAMMEL SVENSK KAGE

250 g mel
250 g smør eller margarine
200 g kartoffelmos
2 tsk. melis

fyld

2 dl hindbærmarmelade

pynt

1-2 spsk. tesukker

Til dejen smeltes fedstoffet uden at brune og det afkøles. Mos de kogte kartofler godt og rør det smeltede fedtstof i. Tilsæt mel og sukker lidt efter lidt og rør dejen godt.

Del dejen i to dele og bag to bunde, runde eller firkantede.

Bundene anbringes på smurt, melet plade og bages i ovnen ved jævn varme (175 grader) i 25 minutter.

Læg bundene sammen med rigeligt hindbærmarmelade. Når de er kolde, drysses med tesukker øverst.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.