fredag

KARDEMOMMEBOLLER

Der er ikke noget som et hus, der dufter af hjemmebagte boller og i særdeleshed boller, smurt med smør eller belagt med ost, marmelade og pålæg, der i den grad kan bringe glæden frem i folk, - store som små.

Kardemommeboller er sådanne boller, som Sigrid Fugl lancerede dem i 70erne.

Der bliver ca. 30 stk. af portionen.

Opskrift : Sigrid Fugl


KARDEMOMMEBOLLER

dej

2 æg
3 spsk. sukker
3 dl mælk
50 g gær
2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
175 g margarine
600 g hvedemel

æg til pensling

Æg og sukker piskes let sammen. Skær margarinen i mindre stykker og stil dem lunt. Lun mælken, hæld lidt over gæren og rør den glat.
Hæld resten af mælken i æggeblandingen sammen med gæren. Tilsæt kardemomme, salt og det meste af melet. Rør dejen jævn og rør margarinen i lidt efter lidt. Tilsæt mere mel og ælt dejen blank og glat.

Lad dejen hæve tildækket og lunt til dobbelt størrelse. Tag den ud på et melet bord. Del den i mindre stykker. Form runde, glatte boller og sæt dem på plade på bagepapir.
Efterhæver til dobbelt størrelse, tildækket og lunt.

Pensl bollerne med æg og bag dem på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 225 grader i 15-20 minutter.
Lad boller afkøle på en rist, før de flækkes, smøres og belægges med ost, marmelade eller pålæg.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.