mandag

CHOKOLADE-LAGKAGE

Her på en af årets sidste dage, er vi nok mest optaget af nytårsmenuen. Alligevel er her Edith Rodes opskrift på chokolade-lagkage, der kan spises på samtlige årets dage.
Hvis nogen er i tvivl om, hvem Edith Rode er, præsenteres hun her som forfatter, navnlig til kogebøger og ikke mindst, som mor til skuespilleren Ebbe Rode.

At lagkagen overhovedet kunne fremstilles dengang, midt i krigen, har i sig selv været med forhindringer. Mange af ingredienserne krævede rationeringsmærker og nogle, som chokolade, har været overordentlig vanskelige at få fat i, om ikke umulige.

Opskrift : Edit Rode 1948



CHOKOLADELAGKAGE

dej

2 æg
100 g mel
100 g melis

creme

2 hele æg
50 g sukker
10 g kartoffelmel
1 dl kaffeekstrakt
3 tsk. kakao eller reven bitterchokolade

tyk sukkerlage

2 spsk. kaffeekstrakt
3 tsk. kakao eller reven bitterchokolade
5 spsk. flormelis
1 spsk. smør

flødeskum

Æg og sukker piskes tykt og melet tilsættes. Dejen lægges skefuldvis i lagkageformene, der må være godt smurt.

Bages ved  i 10 - 15 minutter

creme

Æggene røres med sukker, kartoffelmel og kaffeekstrakt, hvori der er opløst kakao eller reven bitterchokolade. Pisk godt i cremen, medens den koger, ellers vil den klumpe. Når kasserollen tages af ilden, tilsættes smør af en valnøds størrelse, som røres rundt, til det er smeltet,

Cremen køles af af og lægges cremen mellem bundene.

Lagkagen glaseres nu ovenpå med en tyk sukkerlage lavet af kaffeekstrakt, kakao eller reven bitterchokolade, flormelis og smør.

Smør den tykke sukkerlage på kagen og pynt til sidst med flødeskum.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.