fredag

TYSK JULEKAGE

Vi er ikke alene om, at bage julekage i Danmark. Også vore nabolande har deres traditionelle julekager, der dukker frem hvert år til jul.

Her en tysk julekage med fyld af rare sager. Rosiner, korender, mandler, appelsinskal, sukat, kanel og kardemomme.

Kagen er bagt med bagepulver og er bedst friskbagt.

Opskrift : Else Algreen 1964



TYSK JULEKAGE

dej

250 g smør eller margarine
2 dl sukker
3 æg
1 dl rosiner
1 dl korender
1 dl mandler
2 spsk. syltet appelsinskal
3 spsk. sukat
1/2 tsk. ka
1/2 tsk. kardemomme
2 spsk. piskefløde
5 dl mel
1 tsk. bagepulver

Blødgør fedtstoffet og rør det godt med sukkeret. Tilsæt æggeblommerne, en ad gangen, under fortsat røring.
Bland rosiner og de skoldede, tørrede korender med lidt af melet og rør dem sammen med hakkede mandler, appelsinskal, sukat, kanel, kardemomme og fløde i blandingen..
Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Pisk hviderne til stift skum og vend dem forsigtigt i dejen.

Hæld dejen i en smurt og raspstrøet julekageform.

Bages i ovnen ved 150 grader i ca. 1 1/4 time.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.