fredag

KLEJNEKRANSE

Vi har i de sidste 300-400 år op til jul, serveret kager, kogt i fedt. Det var længe før husholdningerne fik komfur og bageovn.

Kagerne blev ikke bare serveret til kaffen, de blev også nydt som dessert, serveret med sukker og syltetøj.

Det hele handler om traditioner. De mest kendte er nok vredne klejner, men disse kan sagtens have taget form af ringe også, som klejnekransene her, der serveres med flormelis og syltetøj.

Der bliver 35-40 stk. af portionen

Opskrift : Hanne Bloch



KLEJNEKRANSE

dej

1/2 kg mel
150 g smør
revet skal af 1 usprøjtet citron
175 g sukker
3 æg
3-4 spsk. fløde

til kogning

ukrydret svinefedt eller
palmin eller
vindruekerneolie

Smørret findeles i melet og der tilsættes citronskal og sukker. Æggene piskes let sammen og blandes i sammen med fløden. Ælt dejen sammen og lad den hvile mindst 1 time, gerne længere.

Udrul dejen til en plade af 1/2 cm tykkelse og udstik ringe (8 cm i diameter).

Kog kransene i hed fedtstof, nøjagtig som ved klejner i 2-3 minutter.
Lad kransene dryppe af på fedtsugende papir.

Servér en rigtig god kop december kaffe med nykogte klejneringe, drysset med flormelis og syltetøj til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.