onsdag

KRYDRET FRUGTKAGE MED WHISKYGLASUR

En dejlig gammeldags krydret frugtkage, smurt over med whiskyglasur, er en ren lækkerbisken til en kop december kaffe.

Kagen er skøn og fugtig på grund af de mange frugter.

Opskrift : Brugsen



KRYDRET FRUGTKAGE MED WHISKYGLASUR

dej

250 g margarine
250 g sukker
3 store æg

200 g hvedemel
1 1/2 tsk. kanel
1 tsk. nellike
1 tsk. koriander
revet skal af 1 appelsin
1 dl appelsinsaft

500 g tørret frugt ( f. eks. svesker, rosiner eller figner )
50 g hakket sød pomeransskal
50 g hvedemel

glasur

175 g flormelis
2 1/2 spsk. whisky

Margarine og sukker røres blødt. Æggene tilsættes, et ad gangen. Melet blandes med krydderierne og kommes i dejen. Skal og appelsinsaft røres i.

Frugten hakkes groft, frugt og pomeransskal blandes med hvedemel i en skål og vendes i dejen.

Dejen fyldes i en smurt springform (22 cm), beklædt med bagepapir.

Sæt kagen i ovnen på den næstnederste ribbe ved 175 grader i 1 time. Skru varmen ned til 150 grader og dæk kagen med alufolie. Bag yderligere 30 -45 minutter. Tag den ud af formen og afkøl den, før den pakkes i alufolie og gemmes til dagen efter.

Overtræk den med glasuren og pynt med valnødder og appelsinskal.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.