onsdag

GAMMELDAGS GALOPKRINGLE

Gammeldags galopkringle hører til brød, bagt med bagepulver typen, der som det meste brød, bagt med bagepulver, skal spises rimelig hurtigt, da det ellers bliver tørt og kedeligt.

Det er vigtigt, at brød, bagt med bagepulver, straks efter at være kommet ud af ovnen, sættes på en rist og afkøles.
Bagepulver blandes altid med melet inden dejen laves. Det må aldrig røres med væske, som altid tilsættes til sidst.
Der er ingen hævetid på dej med bagepulver. Dejen kommes i ovnen, straks den er lavet.

Opskriften er fra 1952, lanceret af Kirsten Hüttemeier
 

GAMMELDAGS GALOPKRINGLE

500 g mel
5 strøgne tsk. bagepulver
165 g smør eller mgr.
6 spsk. sukker
2 æg
3 tsk. kardemomme
revet skal af 1/2 citron
3 - 4 spsk. rosiner
3 - 4 spsk. hakket sukat
ca. 2 1/2 dl mælk

pynt

sukker
hakkede mandler

Melet sigtes med bagepulveret, smørret eller mgr. hakkes ud heri, sukkeret og de sammenpiskede æg (gem lidt æg til at smøre med), kardemomme, citronskal, rosiner og sukat tilsættes. Til sidst samles dejen med den kolde mælk, der tilsættes lidt efter lidt, afhængig af, hvor meget melet kan tage.
Dejen æltes godt sammen og formes herefter som en stor kringle på en smurt bageplade (bagepapir).

Galopkringlen smøres med sammenpisket æg, drysses med sukker og hakkede mandler.

Bages straks i ovnen ved rask varme (225 grader) i ca. 25 minutter.

Spise med Mormor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.