søndag

JORDBÆRKAGE

Nu, da de danske, friske frilandsjordbær står lige foran sæson, må vi ikke snyde os selv for, at bage en tårnhøj drøm af en jordbærkage. Jordbærkagen består af ikke mindre end 5-6 bunde, lagt sammen med jordbærflødeskum. Den må være sommerens kagedrøm.
Husk at tage lidt af de smukkeste jordbær fra til pynt sammen med  lidt flødeskum.

Lav to kager af portionen, da kagen ellers bliver umulig at skære af.

Opskriften er af Girly Skodshøj fra 1956
 

JORDBÆRKAGE (sommerens jordbærdrøm)

150 g mgr.
150 g sukker
150 g mel
1 æg
1/2 liter piskefløde
1 kg jordbær med sukker

Den blødgjorte mgr. røres med sukker, æg og mel. Dejen smøres tyndt på smurte lagkageforme med løs bund, der skal blive til 10 - 12 bunde.
Bundene bagwes i ovnen ved 220 grader i 5 - 10 minutter og løsnes straks fra formene og vendes ud på sukkerdrysset papir.
Fløden piskes stiv. Jordbærrene knuses lidt med en ske, røres sammen med sukker og blandes i flødeskum, der lægges mellem bundene. Lidt flødeskum og fine bær tages fra til pynt.
Heraf to kager.

Servér de skønne jordbærkager til kaffebord i haven eller efter et godt måltid mad.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.