tirsdag

NAPOLEONSKAGER

Gammeldags napoleonskager fyldt med lækker creme og hindbærsyltetøj er en af de mest elskede, klassiske flødeskumskager i bagerens forretning. Kagen har igennem årtier, været inbegrebet af eftermiddagskaffe med flødeskumskager.

Napoleonskagen er en af de 21 kager, der er opfundet i Danmark, samlet af madhistoriker Bi Skåret i 90erne.
Kriteriet var, at opfindelsen af kagen skulle være sket i Danmark, den skulle være produceret og spist i Danmark i mindst 3 generationer. Det kriterie opfylder napoleonskagen til fulde. Kagen er nævnt i kogebog så tidlig som i 1856.

Opskriften her er af Henriette Schønberg Erken fra 1946
 

NAPOLEONSKAGER

butterdej

125 g smør
125 g hvedemel
1/2 dl koldt vand

creme

3 æggeblommer
50 g sukker
1 tsk. hvedemel
1 tsk. maizenamel
3 dl mælk

hindbærsyltetøj

glasur

flomelis
vand
evt. kakao

1/3 af smørret smuldres med melet og tilsættes vandet, lidt efter lidt. Resten af smørret bankes i med kagerulle. Udrulles i 1 cm tykkelse og lægges på en plade. - Med en kagespore, der er dyppet i mel, udskæres 3 fingre brede strimler, 10 - 12 cm lange.
Kagerne lægges på smurt plade og bages i ovnen ved 200 grader, 20 - 25 minutter til de er gulbrune. Lad dem blive kolde.

Til cremen piskes æggeblommerne godt med sukkeret, irøres melet og ispædes lidt efter lidt den kogende mælk. Alt hædes i en gryde og gives under stadig omrøring et opkog. Lad cremen blive kold.

Den ene strimmel belægges med et tyndt lag hindbærsyltetøg, herover creme og den anden strimmel lægges over med bunden op. Glaseres med glasur.

Kagerne skæres i passende aflange stykker. Dyp kniven i kogende vand, så går det let at skære kagerne ud.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.