Gammeldags æblefisk af butterdej er både nemme og hurtige. Butterdejen køber vi færdig. Æblemosen tager kun et øjeblik at koge. Vi blander lidt kanel i den færdige æblemos for smagens skyld, den må godt smage lidt af jul.
dejen lægges over og lukkes godt sammen
Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1964
ÆBLEFISK
1/2 portion butterdej
æblemos
kanel
pensling
æg eller fløde
pynt
groft tesukker
Dejen rulles ud, ikke for tyndt, på ca. 1 cm tykkelse. Dejen skæres af til aflange stykker omkring 6 cm brede og omkring 10 cm lange.
På halvdelen af strimlerne af dejen lægges æblemosen, iblandet lidt kanel. Resten af dejen lægges over og lukkes godt sammen. I hver ende snittes dejen op med 3 - 4 snit - som en fiskehale. Lægges på en smurt plade, pensles med æg eller fløde og drysses med det grove tesukker.
Bages i ovnen ved rask varme (250 grader) i 15 minutter.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.